ANMELDELSE: Misantropia, Teatret Slotsgården

Teatret Slotsgården sætter sommerfut i endnu en klassiker

Molières “Misantropen” er blevet skaleret op til en kunstkritisk og menneskefjendsk dystopi i Teatret Slotsgårdens gendigtning “Misantropia”.

★★★★★☆

Alt det, der er galt med , kunstnernes selvbillede og kunstens plads i samfundet, får et ordentligt fur i denne sommers komedie fra det efterhånden veletablerede . “Misantropia” er ikke bare en modernisering af Molières klassiker “Misantropen”, men er en fuldkommen gendigtning, der spidder vores forkvaklede selvopfattelse som humanistiske væsner.

Forestillingen foregår iblandt en klike af lokale kunstnere i Odense, hvor har hjemme. Hovedpersonen André er en anerkendt forfatter, der er en del af kliken i kraft af sit forhold med billedkunstneren Celeste, men derudover stiller han sig kritisk an over for dem både som kunstnere og mennesker.

I Knud Romerske tirader af frodigt formulerede sandheder nærmest prædiker han for både kunstnergruppen og publikum i slotsgården, der helt og aldeles køber hans kritik af den overfladiske og selvsmagende kunst, som forestillingens biroller repræsenterer. Men under den umiddelbart velargumenterede kritik ligger hans hovedløse forelskelse i Celeste og hans destruktive jalousi over for hendes omgangskreds.

Misantropia - Teatret Slotsgården
, , , , og . Foto: Caroline Lieberkind

, som er teaterlederen og fast inventar på scenen i Teatret Slotsgårdens forestillinger, er hamrende intens i rollen som misantropen André. Hans udtryk ligger på 110 procent igennem hele forestillingen, så vi ikke kun føler hans karakters dirrende linedans på sammenbruddets rand, men også genkender vores egen desperation og afmagt i ham.

Denne anmelder har endnu ikke set i en afdæmpet rolle. Og netop derfor synes han at levere den ene pragtpræstation efter den anden. I rollen som André i “Misantropia” er han ikke bare eksplosiv i sit udtryk, men han rammer også en karaktertegning, som er aldeles troværdig. Derfor bliver denne præstation en af hans mest mindeværdige hidtil.

har sat sig solidt på et moderne udtryk, som vi ser mere og mere til i disse år. Kostumerne skal være spraglede og farverige med queer-agtige, non-binære. De samme tendenser ser vi hos det nogenlunde tilsvarende Shakespeare-koncept , der hvert år spiller sommerteater i Ørstedsparken i samarbejde med . Denne æstetik rammer også præcist i “Misantropia”.

Misantropia - Teatret Slotsgården
Foto: Caroline Lieberkind

Desværre bliver komedien i år trukket lidt for meget i langdrag. Den noget tynde historie, der udspiller sig imellem André og Celeste, og den temmelig banale kunstnerverden bliver lidt for hurtigt uinteressant, og der er ikke fysisk komik eller jokes nok i replikkerne til at fastholde vores interesse. Og det gør desværre, at vi glemmer den utrolige skarphed – særligt i forhold til manuskriptet, som vi oplevede især i forestillingens første halvdel.

Men skuespillerne er skønne, sjove og stilsikre i Teatrets Slotgårdens koncept. Foruden af Moth-Poulsen imponeres vi af og , der begge med skiftende roller tegner deres karakterer tydeligt op – nærmest karikerede – men med underspillede og nuancerede detaljer, der gør dem interessante at aflæse.

Det er aldrig for konservative klassikerfile, når vikler sig ind i eller Holberg, og måske især med “Misantropia” skal man ikke forvente at genkende ret meget. Til gengæld mærker vi år efter år, hvordan teatret mæsker sig i klassikernes tyngde, som de formår at sætte ind i vores tid. I år er ingen undtagelse, og derfor er “Misantropia” aldeles anbefalelsesværdig.

Forestillingen spiller i Odense til den 24. juli 2022, herefter i Aalborg til den 1. august 2022, og endelig retur i Odense til 20. august 2022.


Manuskript: Holdet frit efter Iscenesættelse: og | Medvirkende: , , , , og | Scenografi og kostumedesign: Produceret af:

Del dette indlæg