ANMELDELSE: Misery, Teater Republique

En teater-gyser uden gys

lover gyser, men det bliver en ufarlig, underholdende komisk teaterversion af filmen ”Misery” efter roman af Stephen King.

★★★☆☆☆

Mange kender romanen ”Misery” af Stephen King (1987) eller har set filmen (1990) med Kathy Bates i den psykologiske kraftpræstation som Annie Wilkes, der indespærrer sit forfatteridol, Paul Sheldon. Han er kørt galt i sin bil i snestormen, men hun redder ham, isolerer ham og terroriserer ham.

På Teater Republiques nye scene, Revolver, i København er åbningsforestillingen, ”Misery”, med i rollen som Annie og i rollen som Paul.

lover gyser og psykologisk spændingsteater, men det bliver desværre en tam omgang gys. Kun få gange får vi pulsen op, og ellers er vi underholdt på en mere distanceret komedie-agtig måde.

Gyselig scenografi

På et lærred på bagscenen ser vi korte manuskriptuddrag projiceret. Dette, sammen med et omfattende lyddesign i Stanley Kubrick-stil, gør forestillingens udtryk særdeles filmisk. Men resten af forestillingens valg er ganske teatralske, hvilket gør det filmiske udtryk en anelse forloren.

Det scenografiske design er domineret af falmet og delvist afrevet tapet. Det er måske Benjamin la Cours hidtil grimmeste og kedeligste scenografi. Den vil absolut intet – den vil kun være en teaterkulisse. Og det skæve gulv bliver en fuldstændig overflødig forhindring for de medvirkende.

gør den psykopatisk-utilregnelige Annie til en skøn karakter, der både lader os grine og undre os. Og gør sit smertehelvede nærværende med sine dybe brøl og sit fysiske arbejde. Men forestillingen bliver aldrig troværdig.

De imaginære vægge i scenografien bliver understreget så kraftigt i skuespillet, at man hellere skulle have indledt forestillingen med at sige: »Her er en væg!« Det er altså ikke nødvendigt i teatret.

Selve Annie-karakteren bliver også så overdrevet, at den tipper over til det surrealistiske, hvilket distancerer os fra hende. Hun bliver en tegneseriefigur i stedet for et menneske – og det er mennesket Annie, der skulle have båret den psykologiske spænding.

En spoof over ”Misery”

Det tyder altså på en iscenesættelse, der er upræcis og famlende. Det er ikke gjort klart hos instruktør , hvad målet med ”Misery” er.

Som en komisk teater-version af filmen ”Misery”, en spoof-forestilling, havde projektet egentlig været vellykket. Men det var ikke hensigten. Forestillingen insisterer på at være uhyggelig, og indimellem bliver uhyggen næsten ufrivilligt komisk, fordi den bliver en kliché på en gyser.

Det er ganske underholdende teater, og tiden føles ikke så lang. Men en gyser bliver den aldrig.


Dramatiker: William Goldmann efter roman af Stephen King | Oversættelse:  | Iscenesættelse: Medvirkende: , og Scenografi:  | Lysdesign: Lyddesign:  | Produceret af:

Del dette indlæg