”Miss Saigon” er udfordret af ø’erne og de bløde d’er
Vi behøver ikke at forestille os de asiatiske roller i ”Miss Saigon”, men der skal til gengæld opfindsomhed til at forstå sangteksterne.
★★★☆☆☆
Der er ingen tvivl om, at man i vore dage kommer skidt afsted, uanset hvordan man vælger at besætte rollerne i musicalen ”Miss Saigon”, der mestendels foregår i Vietnam. Faren for beskyldninger om kulturel appropriation er overhængende, og måske derfor har Det Ny Teater valgt at flyve et væld af musicalperformere med asiatisk udseende ind. Ind fra højre, kunne man nærmest sige, for nogle har rejst helt fra Fjernøsten, mens andre ikke har taget meget mere, end et Øresundstog.
Man har altså ikke villet gå samme vej, som man gjorde på Østre Gasværk i 1996, hvor ”Miss Saigon” havde danmarkspremiere. Dengang lod man danske skuespillere spille rollerne, og man forlod sig på, at publikum var i stand til at forestille sig, at de var vietnamesere. I dag er vores fantasi skånet for den slags anstrengelser.
Selvfølgelig kan det ikke lade sig gøre at besætte musicalen helt med herboende vietnamesiske musicalperformere, der både kan danse og synge tilfredsstillende og tilmed er flydende i dansk. Så der må altså hugges en hæl og klippes en tå.
I opsætningen på Det Ny Teater bliver det derfor eksempelvis den filippinske sanger og tv-stjerne Gerald Santos, der spiller rollen som Thuy. Det svarer altså til at hyre Eros Ramazzotti til at spille Jeppe på Bjerget på vietnamesisk.
Resultatet er en musical, hvor mange af de medvirkende i mindre roller og i ensemblet ikke er i nærheden af at kunne udtale ordene i sangene, så det er hørligt, hvad de synger. Det er derfor på bekostning af historiefortællingen, når Det Ny Teater prioriterer det asiatiske udseende over det rent sproglige. Det er ikke et særligt klædeligt valg.
Der er i øvrigt ingen grund til at spille på dansk. Mon ikke de fleste musicalpublikummer i dag kan engelsk på et niveau, der i hvert fald gør dem i stand til at forstå historien? Det ville givetvis gøre det lettere for de stakkels medvirkende på scenen, der hver aften skal kæmpe med ø’erne og de bløde d’er. Og den danske oversættelse er i hvert fald ikke én, vi ville savne, hvis den blev strøget.
Alt dette trækker desværre alvorligt ned på dét, der ellers fungerer godt. Først og fremmest er ”Miss Saigon” besat af dygtige sangere. Fra førnævnte Gerald Santos som Thuy og Kim Hammelsvang som Engineer til Linda Arunee Olofsson og Christian Lund i rollerne som den vietnamesiske kvinde Kim og den amerikanske soldat Chris. Ikke mindst imponerer Thomas Høj Falkenberg med en solosang, der får det gamle teater til at dirre af storladen vellyd.
Af egentlige skuespilpræstationer er Linda Arunee Olofsson betagende ægte i hovedrollen som Kim, der bliver ærkeeksemplet på vietnamkrigens ofre, ligesom Kim Hammelsvang, der endnu en gang er Det Ny Teaters es i ærmet, er både morsom og formfuldendt i rollen som alfonsen og opportunisten Engineer. Han får både komik og tragik ind i forestillingen, når han indløser aftenens eneste grin og samtidig fortæller historien om flygtningenes desperation.
Vi bemærker også en iscenesættelse, der tager overraskende effekter i brug, så de amerikanske helikoptere, der flyver ind over os og bringer både rædsel og håb, bliver aldeles nærværende, selvom det også hakker lidt i mekanikken.
”Miss Saigon” har i høj grad en berettigelse i denne tid, hvor krigens pris endnu en gang er rykket tættere på os. Netop derfor er det så ærgerligt, at historien ikke står klarere frem, og forestillingen indimellem virker mere som en elevkoncert på en sprogskole, end som en historiefortælling.
Forestillingen spiller i København til den 7. maj 2023.
Musik: Claude-Michel Schönberg | Tekst: Richard Maltby Jr. og Alain Boublil | Oversættelse: Peter Laugesen med revidering af Kenneth Thordal | Iscenesættelse og koreografi: Lisa Kent | Kapelmester: Per Engström | Medvirkende: Linda Arunee Olofsson, Christian Lund, Kim Hammelsvang, Thomas Høj Falkenberg, Alexandra-Yoana Alexandrova, Gerald Santos, Na-Young Jeon, Joreen Bautista, Nikoline Harriet, Judicel Eslao, Mio Kobayashi Frisk, Martine Hattestad Kveli, Nahia Gil Harris, Ida Mei On, Andrea Rymoen, Vivian Wrang, Albin Boudrée, Niklas Frandsen, Sebastian Harris, Julian T. Kellerman, Mathias Hartmann Niclasen, James Leece, Winchester Lopez, Oliver Poulin, Andy Roda, Carl Sohlberg, Jonas Suurballe Christensen, Kristoffer Widerberg, Olof Åhman m.fl. | Scenografi: Paul Farnsworth | Lyddesign: Richard Sharratt | Lysdesign: David Howe | Videoprojektioner: Thomas Gray | Produceret af: Det Ny Teater
Del med dit netværk
