Slut med afgudsdyrkelsen af Greta Thunberg
Ungdomsforestillingen ”Mit navn er Greta” på Aveny-T gør op med afgudsdyrkelsen af Greta Thunberg og priser de små forskelle i hverdagen.
★★★★☆☆
På vej ind i teatret til Aveny-T‘s forestilling ”Mit navn er Greta” får vi udleveret en lille pakke plantefrø. Så kan vi plante noget og gøre en forskel for klimaet. Ja, det kunne vi jo have sagt os selv: Nu skal vi snakke klimaløsninger, dyrke idolet Greta Thunberg, tygge drøv på beviserne for klimaforandringer og forstærke hinandens indignation over politikernes manglende handlekraft.
Men nej, sådan bliver det ikke. Jo, isen smelter – fordi det gør den jo. Men dramatiker William Lippert har skrevet en ungdomsforestilling, der ikke sætter Greta Thunberg og det unge publikum op på en piedestal. Den prædiker heller ikke om klimaregnskabet i en hakkebøf eller om bilfri søndage.
Den portrætterer – ærligt og humoristisk – en ung generation, der på den ene side har forstået, at klimaet er blevet deres problem, og på den anden side stadig gerne vil have en ny sweater.
Vi møder en ung pige (spillet af Karla Løkke), der har en Greta Thunberg-plakat hængende på teenageværelset. Hun kan alle flosklerne, men hun roder dem også sammen. Og når hun skal forsøge at forklare, hvorfor klimaforandringerne er en katastrofe, tøver hun.
“Der er jo sygt mange dyr, der uddør, og det er jo mega trist!”
Der er så meget, vi almindelige mennesker ikke forstår, og det gælder også de unge. Og det er helt okay. Mere kritisk bliver det, når vi afgudsdyrker en 16-årig svensker, fordi hun på en eller anden måde blev hele verdens klimaidol. For der er flere klimaaktivister i verden end Thunberg, og derfor er der måske også flere måder at gøre en forskel på.
Et lille bidrag til fremtiden
Forestillingen lykkes kløgtigt med at tage både problemerne og ungdommen alvorligt. Den går ind og finder den dér lille knude i maven, som man går rundt blandt sine kammerater og gemmer på. Og så løsner den knuden ved at fortælle, at alle andre har det på samme måde.
Det skyldes især et dynamisk samarbejde imellem dramatikeren William Lippert, instruktør Emil Rostrup og skuespiller Karla Løkke, der alle tre er nyuddannede fra Den Danske Scenekunstskole. Der er et gennemført udtryk i både spillestil, iscenesættelse og manuskript, som også i et vist omfang taler ungdommens sprog.
Desværre bliver tallerkenen også hurtigt fyldt med forskellige temaer, der forvirrer udtrykket. Selvfølgelig hænger det hele sammen; kapitalisme, storpolitik, plastik, madspild, biodiversitet, fremtidsdrøm og generationskløft. Men det klumper sammen i forestillingen og gør hensigten uklar.
Dertil kommer forestillingens lidt søgte klimasignal i form af plantefrø, genbrugspapir og en scenografi af genbrugte og lånte ting. Det lugter lidt mere af marketing, end af et reelt ønske om at gøre en klimaforskel – og er de unge ikke netop mestre i at gennemskue den slags?
Men i krig og kærlighed og klimakrise gælder alle kneb, og hvis ”Mit navn er Greta” kan få flere – unge og voksne – til at gøre en lille forskel, fordi de ikke opgiver at gøre en kæmpe forskel, så har forestillingen jo også givet et lille bidrag til planetens fremtid.
Forestillingen spiller på Aveny-T på Frederiksberg til den 20. maj 2021.
Dramatiker: William Lippert | Iscenesættelse: Emil Rostrup | Medvirkende: Karla Løkke | Scenografi: Jon Stephensen | Kostumedesign: Michael Nøhr | Lysdesign: Jim Falk | Lyddesign: Viktor Dahl | Videodesign: Adam Ryde Ankarfeldt | Produceret af: Aveny-T