ANMELDELSE: Oliver!, Det Ny Teater

“Oliver!” sætter fokus på fattigdom

Charles Dickens’ roman var en kritik af Englands fattiglov fra 1934, og kritikken er kommet med over i musicalen ”Oliver!” på .

★★★★★☆

Oliver Twist kom til fattiggården som spædbarn, og han er vokset op iblandt fattiglemmer og ildelugtende vælling. En dag formaster den lille purk sig til at spørge, om han kan få en skefuld mere at spise, og så bliver han altså ikke bare sendt på hovedet i seng. Han bliver solgt på gaden til højestbydende.

Oliver stikker af fra sin slavetilværelse, og han støder på en røverbande, der består af en flok børn og deres aldrende leder, Fagin ().

Banden har hjemme i Londons slum, hvor den tilsyneladende lever af at stjæle sig til dagen og vejen. Men Fagin, som er populær, fordi han behandler børnene som ligeværdige, indsamler tyvekosterne og sparer i hemmelighed sammen til sin egen pension.

Charles Dickens skrev historien om Oliver Twist i slutningen af 1830’erne, og den var formentlig en kritik af Englands fattiglov fra 1834. 

Den ville mindske antallet af fattige, der fik offentlig støtte, ved at indføre strenge restriktioner for dem, der søgte hjælp. I dag ville vi ikke tøve med at kalde vilkårene umenneskelige.

Det hele ender selvfølgelig godt for Oliver. Det gælder både i den originale historie og i Lionel Barts musicalversion ”Oliver!” fra 1968. Men vi ser også Fagin og én af hans mest lovende knægte fortsætte ud i Londons gader sammen. Det er her, kritikken ligger.

Hjertet er i fare

Det er instruktør , der har iscenesat opsætningen, som netop har haft premiere på .

Han har sans for de store musicalformater og kan få en stemning til at række langt ud over scenekanten. Både den uhyggelige og den lykkelige. Det så vi også hos ham i ”Spillemand på en tagryg” og ”Dance of the Vampires”, som begge har spillet på inden for det seneste år.

I ”Oliver!” får han dobbeltheden ind i røverkulen, der på den ene side virker hjemlig, men på den anden side emmer af dårligt selskab.

Det samme bidrager med i sin karakterisering af Fagin. Han er både den sjove anarkist, den hyggelige bedstefar, den autoritære leder og den bedrageriske storsvindler. Vi mærker hjertet, der banker inden i ham. Det samme gælder , der velsyngende og med stor sympati tryllebinder os med sin Nancy.

Oliver spilles skiftevis af tre forskellige drenge. Og hvis de to andre er bare halvt så gode, velsyngende, troværdige og bedårende som Bertram, der var på scenen denne aften, så er publikums hjerter i fare på .

Uanset barnestjernen er ”Oliver!” en rørende fortælling med gode sange, der er pakket smukt ind i Paul Farnsworths scenografi og udført af et veltrimmet cast. En ubetinget god oplevelse.

Forestillingen spiller på i København til den 6. december 2020.


Efter roman af: Charles Dickens | Tekst og musik: Lionel Bart | Oversættelse: | Iscenesættelse: | Medvirkende: , , , , Ann-Mari , , , , , , , , , , , , , , , , , og m.fl. | Scenografi: | Koreografi: | Lysdesign: | Produceret af:

Del med dit netværk