“Oliver!” sætter fokus på fattigdom
Charles Dickens' roman var en kritik af Englands fattiglov fra 1934, og kritikken er kommet med over i musicalen ”Oliver!” på Det Ny Teater.
★★★★★☆
Oliver Twist kom til fattiggården som spædbarn, og han er vokset op iblandt fattiglemmer og ildelugtende vælling. En dag formaster den lille purk sig til at spørge, om han kan få en skefuld mere at spise, og så bliver han altså ikke bare sendt på hovedet i seng. Han bliver solgt på gaden til højestbydende.
Oliver stikker af fra sin slavetilværelse, og han støder på en røverbande, der består af en flok børn og deres aldrende leder, Fagin (Preben Kristensen).
Banden har hjemme i Londons slum, hvor den tilsyneladende lever af at stjæle sig til dagen og vejen. Men Fagin, som er populær, fordi han behandler børnene som ligeværdige, indsamler tyvekosterne og sparer i hemmelighed sammen til sin egen pension.
Charles Dickens skrev historien om Oliver Twist i slutningen af 1830'erne, og den var formentlig en kritik af Englands fattiglov fra 1834.
Den ville mindske antallet af fattige, der fik offentlig støtte, ved at indføre strenge restriktioner for dem, der søgte hjælp. I dag ville vi ikke tøve med at kalde vilkårene umenneskelige.
Det hele ender selvfølgelig godt for Oliver. Det gælder både i den originale historie og i Lionel Barts musicalversion ”Oliver!” fra 1968. Men vi ser også Fagin og én af hans mest lovende knægte fortsætte ud i Londons gader sammen. Det er her, kritikken ligger.
Hjertet er i fare
Det er instruktør Daniel Bohr, der har iscenesat opsætningen, som netop har haft premiere på Det Ny Teater.
Han har sans for de store musicalformater og kan få en stemning til at række langt ud over scenekanten. Både den uhyggelige og den lykkelige. Det så vi også hos ham i ”Spillemand på en tagryg” og ”Dance of the Vampires”, som begge har spillet på Det Ny Teater inden for det seneste år.
I ”Oliver!” får han dobbeltheden ind i røverkulen, der på den ene side virker hjemlig, men på den anden side emmer af dårligt selskab.
Det samme bidrager Preben Kristensen med i sin karakterisering af Fagin. Han er både den sjove anarkist, den hyggelige bedstefar, den autoritære leder og den bedrageriske storsvindler. Vi mærker hjertet, der banker inden i ham. Det samme gælder Monica Isa Andersen, der velsyngende og med stor sympati tryllebinder os med sin Nancy.
Oliver spilles skiftevis af tre forskellige drenge. Og hvis de to andre er bare halvt så gode, velsyngende, troværdige og bedårende som Bertram, der var på scenen denne aften, så er publikums hjerter i fare på Det Ny Teater.
Uanset barnestjernen er ”Oliver!” en rørende fortælling med gode sange, der er pakket smukt ind i Paul Farnsworths scenografi og udført af et veltrimmet cast. En ubetinget god oplevelse.
Forestillingen spiller på Det Ny Teater i København til den 6. december 2020.
Efter roman af: Charles Dickens | Tekst og musik: Lionel Bart | Oversættelse: Karen Hoffmann | Iscenesættelse: Daniel Bohr | Medvirkende: Preben Kristensen, Rasmus Fruergaard, Monica Isa Andersen, Jens-Christian Wandt, Ann-Mari Max Hansen, Sebastian Harris, Christina Elisabeth Mørkøre, Lea Palme Skriver, Søren Torpegaard Lund, Michael Lindvad, Carl Christian Rasmussen, Mia Karlsson, Mikkel Hoé Knudsen, James Leece, Niklas Frandsen, Thomas Mark, Jonas Suurballe Christensen, Søren Bech-Madsen, Lærke Belle Juul Hansen, Linda Fabricius Hultemark, Thea Boel Gjerum, Mark Agerskov og Elise Ruusunen m.fl. | Scenografi: Paul Farnsworth | Koreografi: Lee Proud | Lysdesign: David Howe | Produceret af: Det Ny Teater
Del med dit netværk
