ANMELDELSE: På rejse i min krop, Borgerscenen på Aarhus Teater

Det er kropslige kendetegn, almindelighed og særhed, der er i centrum på Borgerscenen på med forestillingen “På rejse i min krop”.

★★★☆☆☆

Hvad er en almindelig krop? Det er et emne, der ustandseligt tages op i et kunstnerisk lys – i særdeleshed som modsvar til popkulturens idealbilleder igennem 1900-tallet og begyndelsen af dette århundrede. Ikke desto mindre er det et emne, der egner sig ganske godt til en borgerscene-forestilling, hvor helt ‘almindelige’ mennesker fremviser og fortæller om deres kroppe på ‘almindeligste’ vis. Disse ti medvirkende stiller ikke blot deres kroppe til skue med disses særheder. De stiller også deres kroppe til rådighed for at publikum kan spejle sig i dem.

For når den helt normale Johanne på 16 år fortæller, hvordan hun som teenager har det med sin krop, så sidder ikke blot andre teenagere i salen og genkender Johannes tanker fra sig selv – det gør også mødrene, fædrene, bedsteforældrene og de nyforelskede. Og når 70-årige Kirsten fortæller, hvordan hun først mistede evnen til at flytte sine ben, hvorefter hun siden fik konstateret sclerose, så fortælles det med en indgangsvinkel, der priser kroppens kompleksitet ligeså meget som hendes viljestyrke og livsglæde.

Ranatha Mostraum og Olof Ainouz Foto: Anna Marin Schram
og
Foto: Anna Marin Schram

Kroppen er, hvad vi har at forholde os til igennem hele livet. Den ældes, og den mærkes af livets begivenheder. “Kroppen husker,” bliver der sagt i forestillingen. En voice-over supplerer forestillingen med fascinerende facts, og forestilling er i det hele taget en fejring af kroppen og alt det, der følger med den.

Iscenesættelsen af forestillingen lykkes delvist. Mange akavede øjeblikke afløser de skønne, glade scener med fantastiske mennesker. Mange ubehageligt lange danse får tankerne til at flyve ud ad døren og ud i verden, ind til en ny fortælling igen sluger opmærksomheden ind i teaterrummet. Disse danse fejrer også kroppens almindelighed, men almindeligheden bliver pludseligt hamrende banal, når den trækkes i langdrag, og på den måde går fornemmelsen af et egentligt budskab med forestillingen tabt.

Hvad er det, vi skal forstå af dette scenekunstneriske værk af og Borgerscenen? Er det, at selv de mærkeligste særheder er almindelige? Det fortalte halvdelen af forestillingen. Eller er pointen, at vi skal se på mærkelige kroppe, mens vi sidder i en cirkulær publikumsopbygning omkring scenen som i et slags cirkus og kigger på freaks? For det var, hvad den anden halvdel af forestillingen fortalte. “På rejse i min krop” savner retning og stramning – et kritikpunkt, som tilsyneladende går igen ved flere af Borgerscenen ved Aarhus Teaters forestillinger.

“På rejse i min krop” spiller på Aarhus Teater Stiklingen til den 19. december 2015.


Medvirkende: , , , , , , , , , Anton og Tilde | Iscenesættelse: | Scenografi: og Koreografi: Lysdesign:

Del med dit netværk