Vi er ikke spændte – bare forskrækkede
Langsommelige replikscener og en masse udensomhalløj og special effects gør Aarhus Teaters ”Pagten” til en rodet og kedelig teateroplevelse.
★★☆☆☆☆
Der var allerede tæt på udsolgt før premieren på Aarhus Teaters teaterversion af DR’s julekalender ”Pagten”, og morgenen efter premieren udvidede man spilleperioden med en ekstra dag. Men resultatet er langtfra så heldigt, som man kunne have håbet.
Historien er blevet dramatiseret af teatrets chefdramaturg, Hanne Lund Joensen, og instruktør Line Paulsen. Det er endt som en forestilling, der i hovedtræk fortæller den samme historie, men ikke med samme eventyrlighed og spænding, som tv-serien mønstrede. Altså slet ikke!
Det er ikke scenografien, den er gal med. David Gerhts triste landsbyskole, hvide fantasiverden og mørke skov er alle både livagtige og overvældende smukke. Kostumerne er måske indimellem i overkanten – men vi er jo trods alt i et overnaturligt univers.
De gennemgående roller som skoledrengen Malte og nissepigen Lyda er udmærket spillet af henholdsvis Frederik Mansø og Anne Plauborg. Og Anders Baggesen får os helt med i rollen som gamle nissefar, når han kommer ind og taler med ravne på ravnesprog. Det er nogle gange, som om hans troværdighed stiger i takt med hans rolles unaturlighed.
Selv om Mathilde Passers fortællerrolle virker som en noget løjerlig udvækst på konceptet, er hendes teaternisse herligt juleagtig og er med til at skabe en hyggelig stemning i teatret med sine julesalmefællessange.
Men hvad er det så, der går galt?
Ja, det er først og fremmest en utroligt kedelig forestilling. Selv om der er skuespillere i ravnekostumer flaksende iblandt publikum, og isdronningen Iselin både skriger ondskabsfuldt og indhyller scenen i larmende special effects, er det ikke nok til at få pulsen op hos de voksne. Det får allerhøjst hænderne op til ørerne, og et par af børnene må bæres grædende ud af salen, fordi de simpelthen bliver forskrækkede over lyden.
Det er altså ikke spænding eller dramatik, der får os op af stolene. Det er allerhøjst irritation over de blinkende lamper, støj og urolighed, der er omkring os igennem det meste af forestillingen, og en generelt rodet omgang teater.
Samtidig er der lange passager af forestillingen, som replikmæssigt går så langsomt, at det virker helt afmonterende. Det tyder på, at instruktør Line Paulsen på én gang har forsøgt at skabe intime skuespilscener, som om det var en voksenforestilling på en lille scene, og samtidigt forsøgt at aktivere hele salen med en masse udenomshalløj.
”Pagten” savner derfor fatalt en iscenesættelse med scenisk overblik og et manuskript, der overfører meget mere af den stemning og spænding til teatret, som gjorde tv-julekalenderen ”Pagten” så opslugende og interessant.
Af: Maya Ilsøe | Dramatisering: Hanne Lund Joensen og Line Paulsen | Iscenesættelse: Line Paulsen | Medvirkende: Frederik Mansø Boutrup, Anne Plauborg, Marie Marschner, Mathilde Passer, Nanna Bøttcher, Anna-Sofie Fredslund, Anders Baggesen, Christian Hetland, Jacob Madsen Kvols, Hanin Georgis, Lasse Steen, Magnus Juhl Andersen, Clara Josephine Manley, Nanna Elisabeth Eide og Anne Laybourn | Komponist: Aslak Hartberg Scenografi: David Gehrt | Lysdesign: Anders Kjems | Lyddesign: Lars Gaarde | Produceret af: Aarhus Teater
Del med dit netværk
