”Pelle Erobreren” er værd at gå udenom
Selvom der er fine enkeltpræstationer i ”Pelle Erobreren” på Østre Gasværk Teater, så er helhedsoplevelsen usammenhængende og retningsløs.
★★☆☆☆☆
Der er lagt op til gensynsglæde med Pelle Karlsson og Lassefar i musikteaterforestillingen ”Pelle Erobreren” på Østre Gasværk Teater. Desværre bliver det et eksempel på teater, hvor en masse gode evner bliver spildt i en hovedløs produktion.
Der er masser af enkeltpræstationer, der imponerer os. I rollen som ”soen”, der har fået en bastardunge sammen med gårdejer Kongstrup, spiller Kaya Brüel en glødende varmblodig taterpige, ligesom hun også leverer et par gedigne sangpræstationer.
Morten Suurballe spiller Kongstrup som en snogagtig buk i hvidt jakkesæt, og Birgitte Raaberg spiller Madam Olsen fra bådsmandshuset med kærlighed, varme og humor. Og ikke mindst spiller Signe Egholm Olsen tjenestepigen Karna med kækhed og kraft.
Men disse enkeltpræstationer fungerer kun hver for sig, for det er, som om de medvirkende ikke spiller sammen i den samme forestilling. Deres spillestil er så væsensforskellige, at man skulle tro, at denne premiereaften er første gang, de prøver at stå på den samme scene.
Fra Holberg til Ibsen
Iscenesættelsen af Katrine Wiedemann er lige så broget i udtrykket. Der er smukke tableauer i nogle af sceneskiftene, og der er sjove idéer hist og pist. Men intet af det bliver ført hele vejen igennem forestillingen, og derfor kommer forestillingen til at ligne en prøveklud for en nysgerrig instruktør.
Udtrykket skifter imellem at være komisk i det ene øjeblik og dramatisk i det næste – og helt ud i yderpunkterne, som fra Holberg til Ibsen. Det kommer nærmest som udbrud, hvor det for publikum er helt uventet, og derfor bliver det sært, forvirrende og pinligt.
Også dramatiseringen, som blev lavet til Helsingborg Stadsteater i 2014 af den svenske skuespiller Annika Kofoed, er grundlæggende en fin teaterversionering af bogen – eller måske nærmere Bille Augusts film – men den ved ikke, hvad den vil, og derfor bliver den en retningsløs genudsendelse.
Kan man nøjes med det?
Historien om Pelle og Lassefar er jo god, og hvis man bare gerne vil have genfortalt historien, og man har slidt sin vhs-båndoptagelse op, er teaterversionen på Østre Gasværk Teater et acceptabelt alternativ. Kan man nøjes med, at forestillingen kun præsterer pletvist, skal man nok fornøje sig med sangstemmer, voldsscener, komiske replikker, visuelt design og søde børneskuespillere.
Men stiller man krav til sine største teaterhuse om, at deres forestillinger skal have en klar idé, et gennemført udtryk og meget gerne et formål, er ”Pelle Erobreren” på Østre Gasværk Teater værd at gå udenom.
Romanforlæg: Martin Andersen Nexø | Dramatisering: Annika Kofoed | Oversættelse: Karen-Maria Bille | Bearbejdelse: Kasper Holten, Karen-Maria Bille og Katrine Wiedemann | Iscenesættelse: Katrine Wiedemann | Medvirkende: Thomas Bo Larsen, Morten Suurballe, Kristian Halken, Sara Hjort Ditlevsen, Kaya Brüel, Birgitte Raaberg, Signe Egholm Olsen, Stine Prætorius, Kristian Rossen m.fl. | Musik: P-O Nilsson og Dreamers’ Circus | Sangtekster: Bim Wikström og Mathæus Bech | Sangtekstoversættelse: Karen Hoffmann | Scenografi og kostumedesign: Maja Ravn | Videodesign: Luke Halls | Belysningsmester: Brian Njie | Tonemester: Morten Frank Nebelong | Produceret af: Østre Gasværk Teater
Del med dit netværk
