ANMELDELSE: Pelle Erobreren, Østre Gasværk Teater

”Pelle Erobreren” er værd at gå udenom

Selvom der er fine enkeltpræstationer i ”Pelle Erobreren” på , så er helhedsoplevelsen usammenhængende og retningsløs.

★★☆☆☆☆

Der er lagt op til gensynsglæde med Pelle Karlsson og Lassefar i musikteaterforestillingen ”Pelle Erobreren” på . Desværre bliver det et eksempel på teater, hvor en masse gode evner bliver spildt i en hovedløs produktion.

Der er masser af enkeltpræstationer, der imponerer os. I rollen som ”soen”, der har fået en bastardunge sammen med gårdejer Kongstrup, spiller en glødende varmblodig taterpige, ligesom hun også leverer et par gedigne sangpræstationer.

spiller Kongstrup som en snogagtig buk i hvidt jakkesæt, og spiller Madam Olsen fra bådsmandshuset med kærlighed, varme og humor. Og ikke mindst spiller tjenestepigen Karna med kækhed og kraft.

Men disse enkeltpræstationer fungerer kun hver for sig, for det er, som om de medvirkende ikke spiller sammen i den samme forestilling. Deres spillestil er så væsensforskellige, at man skulle tro, at denne premiereaften er første gang, de prøver at stå på den samme scene.

Fra Holberg til Ibsen

Iscenesættelsen af er lige så broget i udtrykket. Der er smukke tableauer i nogle af sceneskiftene, og der er sjove idéer hist og pist. Men intet af det bliver ført hele vejen igennem forestillingen, og derfor kommer forestillingen til at ligne en prøveklud for en nysgerrig instruktør.

Udtrykket skifter imellem at være komisk i det ene øjeblik og dramatisk i det næste – og helt ud i yderpunkterne, som fra Holberg til Ibsen. Det kommer nærmest som udbrud, hvor det for publikum er helt uventet, og derfor bliver det sært, forvirrende og pinligt.

Også dramatiseringen, som blev lavet til Helsingborg Stadsteater i 2014 af den svenske skuespiller Annika Kofoed, er grundlæggende en fin teaterversionering af bogen – eller måske nærmere Bille Augusts film – men den ved ikke, hvad den vil, og derfor bliver den en retningsløs genudsendelse.

Kan man nøjes med det?

Historien om Pelle og Lassefar er jo god, og hvis man bare gerne vil have genfortalt historien, og man har slidt sin vhs-båndoptagelse op, er teaterversionen på et acceptabelt alternativ. Kan man nøjes med, at forestillingen kun præsterer pletvist, skal man nok fornøje sig med sangstemmer, voldsscener, komiske replikker, visuelt design og søde børneskuespillere.

Men stiller man krav til sine største teaterhuse om, at deres forestillinger skal have en klar idé, et gennemført udtryk og meget gerne et formål, er ”Pelle Erobreren” på værd at gå udenom.


Romanforlæg: Martin Andersen Nexø | Dramatisering: Annika Kofoed | Oversættelse: Bearbejdelse: , og Iscenesættelse: Medvirkende: , , , , , , , , m.fl. | Musik: P-O Nilsson og Dreamers' Circus | Sangtekster: Bim Wikström og Mathæus Bech | Sangtekstoversættelse: Scenografi og kostumedesign: Videodesign: Belysningsmester: Tonemester: Produceret af:

Del dette indlæg