Konceptstærkt teater om Kundby-pigen
Tue Bierings ”Pigen med bomberne” om Kundby-sagen er en konceptuelt stærk forestilling, der begynder kedeligt, men ender formidabelt.
★★★★☆☆
Du husker måske Kundby-pigen, der blev sigtet og dømt for blandt andet at have planlagt et terrorangreb imod to skoler. Pigen var 15 år, havde bygget sine egne bomber og udvist tydelige tegn på radikalisering. Hun gav os noget at tænke over. For pludselig kunne en terrorist også være en lyshåret pige med hestehale og en skoletaske på ryggen.
Som teatret skriver om forestillingen: »Pigen med bomberne er naboens datter.«
I forestillingen på Mungo Park i Allerød, som er produceret af Teatret St. Tv, får vi en tankestrøm fra tre kvinder. De lægger ud med at tale om, hvorvidt det kunne have været deres eget barn, der var blevet radikaliseret.
»Det ville aldrig ske for min datter. Hun har fået omsorg. Hun har stærke fællesskaber.«
Og langsomt igennem forestillingen forholder de sig mere og mere til pigen – én med vrede, én med omsorg og én med sympati. Samtidig illustreres pigen af 10 helt almindelige teenagepiger, som kommer ind på scenen og deltager i forestillingen. Mon det kunne være hende dér? Eller hende? Eller måske hende?
Instruktør Tue Biering, som både har skrevet og iscenesat forestillingen ”Pigen med bomberne”, har således skabt en konceptuel stærk forestilling, hvor vi virkelig kommer tæt på og hele vejen rundt om emnet radikaliserede unge.
Også iscenesættelsen er særdeles gennemført. Der bliver skabt en række scenebilleder, hvor vi oplever forskellige sider af Kundby-pigens historie. Særligt i en scene, hvor skuespillerne tømmer hendes tasker og lægger alle hendes ejendele ud på gulvet, kan vi for alvor fornemme dobbeltheden i denne unge pige. Der er både tøj, tamponer, strips og bombeingredienser.
Desværre er manuskriptet på replikniveau tæt på uinteressant. De tre kvinders talestrømme bliver hurtigt monotone, og det bliver indimellem som strøtanker i øst og vest. Dertil kommer, at de tre medvirkende igennem det meste af forestillingen er særdeles neutrale i deres udtryk, hvilket gør det svært for os at blive følelsesmæssigt berørte af det, de siger.
Det er først hen imod slutningen, hvor de hver især træder tydeligere i karakter, vi begynder at mærke en spænding på scenen. Her bliver bombesituationen også så nærværende, at vi faktisk ender med at blive helt bange for, om der kunne være gemt en bombe et sted i teatersalen.
Vi går altså fra regulær kedsommelighed til en usædvanlig spænding i denne forestilling. ”Pigen med bomberne” er uden tvivl værd at se, men man skal holde sin opmærksomhed i stramme tøjler igennem den første halve times tid. Så får man til gengæld en belønning i form af hjertebanken og stof til eftertanke.
Instruktør og dramatiker: Tue Biering | Medvirkende: Betina Grove, Marianne Søndergaard, Nana Morks m.fl. | Scenografi og visuelt design: Simone Bartholin | Lyddesigner: Janus Jensen | Produceret af: Teatret St. Tv i samarbejde med Mungo Park
Del med dit netværk
