Gensyn med “Riget” i Skuespilhuset
Porten til “Riget” har åbnet sig påny på Det Kgl. Teater. Her er en herlig Kirsten Olesen i rollen som fru Drusse og en fabelagtig Thomas W. Gabrielsson i rollen som den svenske overlæge Helmer.
Lars von Triers tv-serie “Riget” som teaterforestilling? Uhyggen, stemningen, Rigshospitalets kældre, elevatorskakterne og ikke mindst spøgelserne… For slet ikke at tale om de helt særlige elementer, der efterhånden har fået kult-status: prologen om blegemændende, von Triers epiloger og de to opvaskere, der kommenterer på Rigets tilstand. Nej, det kan man da ikke lave på et teater!?
På Det Kongelige Teater har man forsøgt det. Hele første sæson af “Riget” sættes op i en teaterversion på lidt over tre timer. Her får vi et gensyn med fru Drusse, overlæge Helmer og reservelæge Krogshøj, og hele historien ruller sig ud igen.
Hvad skal vi med en teaterversion?
Ligesom i tv-serien indledes forestillingen med en prolog om ‘porten til Riget’. Herefter er forestillingen inddelt i fire episoder – to før pausen og to efter pausen. Disse fire episoder er indledt med en titel, der svarer til de fire episoder i tv-seriens første sæson.
Det er altså tydeligt, at der ikke er tale om en gendigtning eller videreudvikling af universet fra tv-serien, men om en decideret ‘teaterversionering’ af “Riget”. Og remedieringerne – hvor en fortælling fra ét medie overføres til et andet medie – er ikke nogen ny opfindelse. “Løvernes konge”, som i parentes bemærket er en gendigtning af Shakespeares “Hamlet”, er siden Disneys filmudgivelse blevet remedieret til en musical. Også Lars von Triers film “Dogville” er omskabt til teater.
Men hvad er formålet med en teaterversion af “Riget” på Det Kongelige Teater? Det er klart, at et projekt som “Riget” – og det samme gælder “Den kroniske uskyld”, der havde premiere på samme scene en uge senere – har sikret et vist billetsalg i kraft af sin titel. Og måske formår teatret dermed at få et nyt publikum ind i teatret, og det er da også et udmærket formål, hvis de altså dermed lærer teatret at kende på en ordentlig måde.
Et andet formål med “Riget” på Det Kongelige Teater må være at vise, at teatret som medie ikke behøver at stå tilbage for film- og tv-mediet i forhold til stemningsskabende effekter. For selvfølgelig er “Riget” lavet om for at kunne passe ind i teatrets format. Og teaterblod og sminke, lys og videoprojektioner, scenografi og andre virkemidler gør os mindst lige så skræmte, underholdte og spændte, som tv-serien gjorde i 1994.
Og netop det, at manuskriptet på teaterversionen næsten er en kopi af tv-serien, gør, at vi, der kender serien i forvejen, kan forholde os til teatret som medie. Vi behøver ikke at sammenligne indholdet i historien, dramaturgien og von Triers mildest talt underlige univers. Vi kan sammenligne vores oplevelse af “Riget” i det ene og det andet format. Formodentligt vil de fleste publikummer – ligesom denne anmelder – opleve teaterversionen mindst lige så stemningsskabende som tv-versionen.
Fungerer “Riget” som teater?
Ser vi bort fra tv-serien, men udelukkende vurderer den som teater, er der ingen tvivl om, at “Riget” er en velproduceret, underholdende og gysende teaterforestilling. Den har anstrøg af farce, men også dramatisk spænding. Den er scenografisk varieret, men holder en fuldstændig stilren æstetik.
De medvirkende har klare retninger i deres spil, og skuespillerne er en dynamisk sammensat gruppe. Der bruges farce-greb i alle afskygninger, og det får al den plads, som det kan bære. Ikke mindst Kirsten Olesen i rollen som Sigrid Drusse og Thomas W. Gabrielsson i rollen som Stig Helmer er hylende morsomme og spiller fysisk med overskud og præcision.
Iscenesættelsen af Nicolei Faber er ligeledes spændende og varieret. Naturligvis skal iscenesættelsen også ses i forhold til tv-serien, men det kan mærkes, at Fabers projekt først og fremmest har været at skabe en velfungerende teaterforestilling. Der justeres, skrues op og ned, men det sker med respekt for tv-serien og dens seere.
“Riget” er altså en forestilling, der med teatereffekter og skuespilteknisk kunnen beviser, at teatret ikke er tv-mediet underlegent. Den giver samtidig plads til nostalgi for de, der fik “Riget” ridset i hjertet i 1994, men også spænding og underholdning til nye seere.
Forestillingen spiller i Det Kongelige Teater Skuespilhuset ind til den 8. juni 2018. Så vær vel beredt på at tage det gode med det onde.
Manuskript: Lars von Trier og Niels Vørsel | Iscenesættelse og bearbejdelse: Nicolei Faber | Medvirkende: Kirsten Olesen, Thomas W. Gabrielsson, Esben Dalgaard, Lila Nobel, Jens Jørn Spottag, Stine Schrøder Jensen, Peter Christoffersen, Mads Rømer Brolin-Tani, Thue Ersted Rasmussen, Emil Prenter m.fl. | Scenografi og kostumer: Palle Steen Christensen | Lysdesign: Ulrik Gad | Videodesign: Michala Clemmensen | Lyddesign: Jonas Vest | Produceret af: Det Kongelige Teater