Sådan skal “Romeo & Julie” anno 2022 se ud
★★★★★★
Olav Myrtvedt er krediteret som scenografen bag det nøgne rum med en drejelig kulisse, der rummer både balkon, torv og gemakker. Kostumerne, der også er skabt af Olav Myrtvedt, sender hilsner til den shakespeareanske samtid med puffede skuldre, men de fortrinsvist sorte kostumer er samtidigt minimalistiske og tidløse og rummer dermed både fortid, nutid og fremtid.
Det visuelle udtryk domineres dog af Mathias Herslands formidable lysdesign, der med distinkte lyssøjler og frithængende spejle i loftet, som lyset reflekteres i, skaber vinklede formationer. Disse danner både den intime og lavloftede krypt, hvori Julie ligger skindød, og store, futuristiske scenebilleder. Yderst velfungerende, intenst og fængende.
Et andet greb i forestillingen er de musikalske elementer, der dels består af underliggende musik, korsatser med Aarhus Teaters Kor og sange, der fremføres både af de medvirkende skuespillere samt teatrets huskomponist Marie Koldkjær Højlund, der også er med på scenen. Desuden medvirker dansere fra Holstebro Dansekompagni, som giver både musikken og skuespillet en ekstra og tværkunstnerisk dimension.
Det synes en smule malplaceret et par steder, at der pludselig dukker en sanger op i forestillingen. Langt mere virkningsfuldt er det, når Viktor Pascoe Medom i rollen som Romeo synger en poppet sang, som han selv spiller guitar til, hvor vi på mange måder henføres til et teenageværelse. Uanset er den musikalske tilsætning særdeles vellydende og virkningsfuld.
Den mest markante forandring af teksten finder vi i rollerne som Julies forældre, der her er slået sammen til én mor i skikkelse af Mette Døssing. Døssing har flere gange bevist, at hun egner sig til roller med modsatrettede psykologier, hvilket hun i særlig grad triumferer med her, hvor hun forener blødhed og hårdhed, ungdommelighed og autoritet, i én figur.
Viktor Pascoe Medom formår at gøre sin Romeo til en stor dreng, der især i selskab med Benvolio (Emil Prenter) og Mercutio (Simon Mathew) forløser det svære mellemstadie imellem barn og voksen. Mette Klakstein Wiberg giver Julie-karakteren både humor og kejtethed, hvilket gør hende herligt uhøjtidelig og lader os betragte hende som en helt almindelig gennemsnitspige. Tilsammen er Klakstein og Medom et pudsigt valg til disse to mastodontiske teaterroller, men sikke en effekt de har både hver for sig og sammen.
Forestillingen spiller i Aarhus til den 10. marts 2022.
Dramatiker: William Shakespeare | Oversættelse: Niels Brunse | Iscenesættelse: Maren Bjørseth | Medvirkende: Mette Klakstein Wiberg, Viktor Pascoe Medom, Anders Baggesen, Simon Mathew, Marie Marschner, Kjartan Hansen, Emil Prenter, Mette Døssing, Christian Hetland, Nanna Bøttcher, Emil Busk Jensen, Marie Koldkjær Højlund, Izzy Moloney, Jessica Van De Koot, Jacob B. Vahlun og Aarhus Teaters Kor | Scenografi og kostumedesign: Olav Myrtvedt | Koreografi: Ida Wigdel | Lysdesign: Mathias Hersland | Lyddesign: Lars Gaarde | Kompositioner: Marie Koldkjær Højlund, Elias Bender Rønnenfelt og Nis Bysted | Produceret af: Aarhus Teater i samarbejde med Holstebro Dansekompagni
Del med dit netværk
