”Se dagens lys” giver stof til eftertanke
Der er ingen tvivl om, at Svend Åge Madsens ”Se dagens lys” er aktuel, og at den derfor også bør ses i Aarhus Teaters dramatisering.
★★★★☆☆
»Jeg var læge i dag,« siger en af birollerne i Aarhus Teaters ”Se dagens lys”, da han hiver et plaster op af lommen.
Vi befinder os i forfatter Svend Åge Madsens dystopiske historie om et samfundssystem, hvor kæmpecomputeren Madam Datam hver dag lader borgerne stå op i et nyt hjem med nyt arbejde, ny ægtefælle, nye børn og nye venner. Ingen husker, hvad der skete i går, men det er også ligegyldigt, for i dag er fantastisk.
Alle er glade, barmhjertige og respektfulde. Den dårlige stemning er borgernes værste fjende, mareridt er en skrøne, og skænderier er bare udveksling af synspunkter. Og hvis man kommer til at sige sin mening lidt for kontant, bliver den efterfulgt af: »Er det okay, at jeg siger det?«
Men hvad så, når man pludseligt vågner sammen med sit livs kærlighed, og man kun har én dag sammen, før alting igen er nyt? Er de avancerede computeralgoritmers systematiske stimuli ikke at foretrække frem for det gentagelsesliv, vi alle sammen lever dag efter dag? Skal vi tilbage til dengang, hvor radiatoren gik i stykker, og man skulle arbejde på slagteriet hver dag? Eller er det de få ikke-omstillingsparate, der skal se at få ja-hatten på?
Forestillingen på Aarhus Teater er dramatiseret af dramatikeren Julie Petrine Glargaard, og hun får fortalt historien på en fin og forståelig måde. Scenografien og iscenesættelsen skaber et stilistisk univers med sine forskellige, husformede rammer af lys, en enkelt seng på et stort spejlgulv og de smukke violiner om morgenen.
Stof til eftertanke
Man kunne nemt have flyttet det hele ind i et mere teknologisk udtryk, men det er jo netop pointen, at Svend Åge Madsens dystopiske fremtidsbillede ikke er så fjernt fra os endda. Vi går nogenlunde oprejste rundt i byen og retter kun nakken ud, når vi indimellem kigger op fra telefonen for ikke at gå ind i et skilt.
Udskiftningssamfundet eksisterer allerede i høj grad i vores telefoner, hvor vi bare kan swipe nedad på skærmen for at få nye nyheder frem, eller vi kan få serveret en kavalkade af potentielle mager på skærmen, som vi så kan swipe enten ja eller nej til.
Og det er efterhånden blevet mere almindeligt at snakke om alt det, der følger med de nye teknologier, end at snakke om vejret. Og når vi længe nok har givet hinanden ret i problematikkerne, lader vi hovedet falde ned til skærmen igen for at tjekke, om der er nyt om vejret.
Jo, Svend Åge Madsens roman er bestemt aktuel, og på Aarhus Teater opsættes den fint og nydeligt. Der er ikke mange overraskelser i hverken skuespilpræstationerne eller iscenesættelsen, men forestillingen er som helhed ganske seværdig og giver stof til eftertanke.
Efter roman af: Svend Åge Madsen | Dramatisering: Julie Petrine Glargaard | Iscenesættelse: Rune David Grue | Medvirkende: Christian Hetland, Anne Plauborg, Anders Baggesen, Marie Marschner, Anna Nøhr Tolstrup, Kirsti Kærn, Kim Veisgaard, Frederik Mansø Boutrup, Magnus Haugaard m.fl. | Scenografi og kostumedesign: Julian Toldam Juhlin | Lysdesign: Anders Kjems | Lyddesign: Kim Engelbredt | Produceret af: Aarhus Teater
Del med dit netværk
