Musical hylder Shu-bi-dua: “Hvalen Hvalborg”, “Midsommersang”, “Askepot” med den lille og krukkede dille, samt historien om storken, den dejlige flyver.
Nu er Shu-bi-dua-festen rykket til Musikhuset Aarhus efter succesfulde spilleperioder i Fredericia Teater og på Østre Gasværk Teater i København. Nogle af de største hits igennem mere end 3 hele årtier er samlet i musicalen “Shu-bi-dua The Musical”, som handler om den unge Mick, der lider af den alvorlige og fantasifulde psykose ‘Shubbi’, som gør ham lidt anderledes end alle andre. Han har svært ved at passe ind i den normale tilværelse, og snart er kærligheden truet, og snart er jobbet.
Ender det mon lykkeligt? Hvis man så Folketeatrets nylige version af “Jean de France“, så er en lige så ekstravagant musical-slutning i hvert fald at finde i “Shu-bi-dua The Musical”. Det er Fredericia Teater, der endnu en gang åbner dørene til folkeligheden med velproducerede musicalopsætninger, og denne gang altså med et originalt værk, som verden måske endnu kun har ventet på. I hvert fald var nyheden spektakulær, da teatret annoncerede, at det ville behandle Shu-bi-dua-musikken i en ny musical, for ikke mange kan have undgået at få følelser for ‘shubberne’ og deres musik, siden de blev dannet i begyndelsen af 70’erne.
Og der var da også fest i Musikhuset Aarhus denne aften. Hundredevis af hoveder rokkede i takt til musikken, og mange sang forsigtigt med på nogle af de allerstørste hits. Og mariekiksene føg om ørerne på de medvirkende, da Hvalborg skulle fodres. Jo, der var nostalgi for alle pengene, og det var sådan én af de fester, som man kun kunne gå hjem fra med et smil på læben og gamle sange på hjernen.
Scenografisk var forestillingens mange sceneskift løst med fascinerende videodesigns, hvor store skærme og projektérbare sceneelementer dannede hele scenebilledet digitalt – foruden nogle få mindre rekvisitter i ‘analog’ form. Det er i sagens natur en risikabel løsning at erstatte de gode gamle scenetæpper og malede kulisser med elektroniske skærme – især når vi måtte erfare, at cirka en ottendedel af scenografien var ‘gået ud’ i halvdelen af første akt. Nå, men heldigvis var der ikke helt sort skærm eller blå fejlmeddelelser, så vi fik da meningen med alligevel. Og det giver i sagens natur en større vifte af muligheder for bevægelige figurer i scenografien. Det er klogt tilvirket!
Skuespilpræstationerne i musicals er ofte noget, man skal se langt efter – og denne musical lever også op til den fordom. Det er tydeligt, at en skuespiller som Ole Boisen, der spiller Micks far, og som ikke er blevet skolet i musicalgenren, leverer en præstation på scenen, som sammenlignet med resten af holdets gennemsnitlige niveau er en Golden Globe værdig. Omvendt er Ole Boisen som sanger og danser i en musical nok en anelse begrænset, men rollen tvinger ham heldigvis ikke ud i nogen yderpunkter, hvor han ikke kan følge med. På samme måde kan man betragte resten af castet – i særdeleshed ensemblet – som ganske gumpetungt på skuespillets side, men til gengæld udviser de en nærmest overmenneskelig præcision i René Vinthers fascinerende koreografier. Og ingen skade sket; i iscenesættelsen har man klogt placeret alle medvirkende dér, hvor de gjorde størst gavn og mindst mulig skade.
Musicalen afsluttes med et Shu-bi-dua-medley, hvor nogle af de vigtigste sange synges foran et stående og klappende publikum. Disse 5-10 minutter udgør i sig selv essensen af det, som er fedt ved “Shu-bi-dua The Musical”: Gode sangtekster med lækkert musik, fremført af trænede sangere i spændende koreografier og flotte farver. Meget mere behøvede vi ikke – end ikke handlingen og replikkerne.
“Shu-bi-dua The Musical” spiller i Musikhuset Aarhus ind til den 28. maj 2016.
Tekst og musik: Shu-bi-dua | Manuskript: Mads Æbeløe Nielsen, Søren Møller og Thomas Agerholm | Instruktion: Thomas Agerholm | Koreografi: René Vinther | Medvirkende: Christian Collenburg, Daniel Hersig, Bjørg Gamst, Meike Bahnsen, Ole Boisen, Max-Emil Nissen, Cecilie Greiber Alring m.fl. | Produceret af: Fredericia Teater