Tommy Kenters mesterlige svanesang
”Spillemand på en tagryg” er en vidunderlig, tragisk, morsom og bevægende musical om traditionernes forfald og jødernes forfølgelse.
★★★★★☆
Skal vi tro skuespiller Tommy Kenter, så er hans hovedrolle i Det Ny Teaters musical ”Spillemand på en tagryg” hans sidste bærende rolle på en teaterscene. Og bliver det sådan, er hans præstation som Tevye et mesterstykke, vi gerne vil huske ham for.
Det er ofte sådan, at den bedste kunst er den, hvor det perfekte også indebærer det uperfekte. Det kan være et skår i lerkrukken, en ridse i lakken eller en tøven i replikken. Og Tommy Kenter er én stor ridse i lakken – i metaforens bedste betydning.
Når han kombinerer sit robuste ydre med sit skrøbelige indre, bliver rollen levende, og vi føler, hvad der er på spil. Og så er det næsten ligegyldigt, om det er som den fattige, jødiske familiefader Tevye eller den tandløse Fru Kristof i tv-satireprogrammet ”Dansk Naturgas”. Vi tror på, at der er et levende menneske med drømme og minder inde bag kostumet og de sjove briller.
Som Tevye kommer skrøbeligheden især til udtryk i stemmen, der knækker, sangen, der ligger jazzet bagefter taktslaget, og øjnene, der utrøsteligt kigger op imod himlen, når han beder Jahve om lidt medvind.
Og så er der humoren
Dertil kommer humoren, der har gennemstrømmet hele hans karriere. Han kan nok ikke lade være – og gudskelov for det! For det gør denne tragiske musical om traditionernes forfald og jødernes forfølgelse ganske underholdende og dog bevægende.
For det er, hvad ”Spillemand på en tagryg” bør være. Den skal kunne bevæge os ved først og fremmest at forføre os med stolte jødiske traditioner, fabelagtige danse, sjove dialoger og vidunderlig musik. Og den opgave klarer Daniel Bohrs iscenesættelse udmærket på Det Ny Teater.
Det er måske en smule oversolgt, når Det Ny Teater kalder det »en stjernespækket rollebesætning« og »en perlerække af evergreens«. I de bærende roller ser vi foruden Tommy Kenter primært en række forholdsvis unge, ukendte omend særdeles dygtige performere. Og foruden ”If I Were a Rich Man” er der heller ikke meget af musikken, vi kunne synge med på, selv om vi ville.
Og det giver altså en halvgrim kulør til det smukke, gamle teater på Gammel Kongevej i København, at man ublu pryder sine forestillinger, som en gadesælger ville have gjort det. Der er jo masser af andet godt at sige om forestillingen – hvorfor ikke gøre det?
Der er eksempelvis de skønne og erfarne kræfter kombineret med de unge og fremadstormende talenter. Der er de fantastiske koreografier, den smukke scenografi og ikke mindst det velspillende orkester. Og først og fremmest er der tale om en vidunderlig, tragisk, morsom og bevægende musical.
Baseret på fortællinger af: Sholem Aleichem | Manuskript: Joseph Stein | Musik: Jerry Bock | Tekster: Sheldon Harnick | Oversættelse: Jens Louis Petersen | Iscenesættelse: Daniel Bohr | Medvirkende: Tommy Kenter, Ann-Mari Max Hansen, Jesper Asholt, Marianne Høgsbro, Karin Nordly-Holst, Isabel Schwartzbach, Lærke Belle Juul Hansen, Sebastian Harris, Kristian Rossen, Markus Emil Borg, Michael Lindvad, Anne Suppli, Mia Karlsson, Carl Christian Rasmussen, Martin Loft, Kristoffer Sass, Mikkel Hoé Knudsen, Jørn Pedersen m.fl. | Koreografi: Lee Proud | Scenografi: Paul Farnsworth | Lysdesign: David Howe | Produceret af: Det Ny Teater
Del med dit netværk
