Storslået dobbeltprogram fra Den Kongelige Ballet byder på solide solopræstationer og i særdeleshed et overlegent balletkorps.
★★★★★☆
Foto: Costin Radu
Denne aften træder Nikolaj Hübbe frem før forestillingen og dedikerer aftenens “Sylfiden” til tidligere solodanser og koreograf ved Den Kongelige Ballet, Anna Lærkesen, som døde den 21. januar 2016. Hübbe omtalte hendes person som “en ener på teatre i Danmark” og refererede til hendes tidligere medvirken i “Sylfiden” som hendes “kæmpe, altoverskyggende glansrolle”. Straks efter træder dirigent Geoffrey Styles frem foran Aalborg Symfoniorkester, og ouverturen til “Sylfiden” slås an. Løvenskiolds ouverture synes pludselig som skrevet til at ære solodanserinden og balletten som kunstform, og der strømmer en særlig ærbødighed gennem publikum. Mens celloerne stryger tågedis over sylfideskoven, kimer tamburinen Anna Lærkesen til hvile.
Nikolaj Hübbes iscenesættelse af “Sylfiden” fremstår både uprætentiøs og folkelig uden at tale ned til sit publikum. Sylfiden, danset af solodanser J’aime Crandall, formår med et usædvanligt fortællende udtryk at gøre balletten til en nærværende historie. Der er lagt stor vægt på de fundamentale elementer i iscenesættelsen, hvilket genspejler sig i Bente Lykke Møllers scenografi, der med stilrene linjer skildrer lyset mod mørket, friheden mod det klaustrofobiske, det smukke mod det dystre.
Foto: Costin Radu
I særdeleshed må J’aime Crandall fremhæves som en næsten vægtløs sylfide, mens Sebastian Kloborg portrætterer heksen eller troldmanden Madge med stor stilsikkerhed og temperament. I “Tema og variationer” ser vi solodanser-parret Caroline Baldwin og Jonathan Chmelensky foran det 24-personers Corps de Ballet. Her nåede solodanserne kun næsten i mål – visse elementer blev udført med præcision og udpræget skønhed, mens visse andre elementer desværre blev noget vaklende og uskarpe.
Til gengæld kunne man i såvel “Sylfiden” som “Tema og variationer” se et korps af dansere på uhørt højt niveau. Den fornemmelse af at være én enhed i koreografierne er ganske særlig – også når man vender blikket med det store udland. Det tyder på, at det er et fokus, der lever hos danserne hos Den Kongelige Ballet. Derfor er Den Kongelige Ballet som korps, og Aalborg Symfoniorkesters smukke akkompagnement – i særdeleshed i Tjajkovskijs suite, de bærende elementer i denne aftens dobbelte balletprogram. Det er måske et program, der lægger op til solisten, men det er helheden, der tager trofæet.
Det Kgl. Teater og spillede i Musikhuset Aarhus den 22. januar 2016.
Koreografi: August Bournonville (Sylfiden) og Geroge Balanchine (Tema og variationer) | Komposition: Herman Severin Løvenskiold (Sylfiden) og Pjotr Tjajkovskij (Tema og variationer) | Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe (Sylfiden) og Judith Fugate (Tema og variationer) | Musik: Geoffrey Styles og Aalborg Symfoniorkester | Medvirkende: Den Kongelige Ballet med bl.a. J’aime Crandall, Ulrik Birkkjær, Sebastian Kloborg, Caroline Baldwin, Jonathan Chmelensky, Alexander Bozinoff, Kizzy Matiakis og børn fra Det Kongelige Teaters Balletskole | Scenografi og kostumer: Bente Lykke Møller (Sylfiden) og Annette Nørgaard (Tema og variationer) | Lysdesign: Ulrik Gad (Sylfiden) og Thomas Bek Jensen (Tema og variationer) | Produceret af: Det Kongelige Teater
Del med dit netværk
