Storslået dobbeltprogram fra  byder på solide solopræstationer og i særdeleshed et overlegent balletkorps.

★★★★★☆

Tæppet går op for to af de store balletklassikere i , når , med balletmester i spidsen, introducerer teatrets Jyllandsturné med dobbeltprogrammet “Sylfiden & Tema og variationer”. “Sylfiden” er danske August Bournonvilles udødelige klassiker fra 1836, koreograferet til Herman Severin Løvenskiolds musik. Aftenens andet programindslag er “Tema og variationer”, som er et af verdens ypperligste koreografier af George Balanchine over sidste sats fra Pjotr Tjajkovskijs Suite nr. 3 for orkester. To værker, der giver masser af plads for solodanserne til at spille med musklerne; i “Sylfiden”, hvor titelrollens svævende koreografi kræver mesterlige egenskaber hos sin danserinde, og “Tema og variationer”, som kræver kraftpræstationer af såvel solodansere som korpsdansere.

Tema og variationer, Det Kgl. Teater Foto: Costin Radu
Tema og variationer, Det Kgl. Teater
Foto: Costin Radu

Denne aften træder frem før forestillingen og dedikerer aftenens “Sylfiden” til tidligere solodanser og koreograf ved , Anna Lærkesen, som døde den 21. januar 2016. Hübbe omtalte hendes person som “en ener på teatre i Danmark” og refererede til hendes tidligere medvirken i “Sylfiden” som hendes “kæmpe, altoverskyggende glansrolle”. Straks efter træder dirigent frem foran , og ouverturen til “Sylfiden” slås an. Løvenskiolds ouverture synes pludselig som skrevet til at ære solodanserinden og balletten som kunstform, og der strømmer en særlig ærbødighed gennem publikum. Mens celloerne stryger tågedis over sylfideskoven, kimer tamburinen Anna Lærkesen til hvile.

Nikolaj Hübbes iscenesættelse af “Sylfiden” fremstår både uprætentiøs og folkelig uden at tale ned til sit publikum. Sylfiden, danset af solodanser J'aime Crandall, formår med et usædvanligt fortællende udtryk at gøre balletten til en nærværende historie. Der er lagt stor vægt på de fundamentale elementer i iscenesættelsen, hvilket genspejler sig i Bente Lykke Møllers scenografi, der med stilrene linjer skildrer lyset mod mørket, friheden mod det klaustrofobiske, det smukke mod det dystre.

Sylfiden, Det Kgl. Teater Foto: Costin Radu
Sylfiden, Det Kgl. Teater
Foto: Costin Radu

I særdeleshed må J'aime Crandall fremhæves som en næsten vægtløs sylfide, mens portrætterer heksen eller troldmanden Madge med stor stilsikkerhed og temperament. I “Tema og variationer” ser vi solodanser-parret og foran det 24-personers Corps de Ballet. Her nåede solodanserne kun næsten i mål – visse elementer blev udført med præcision og udpræget skønhed, mens visse andre elementer desværre blev noget vaklende og uskarpe.

Til gengæld kunne man i såvel “Sylfiden” som “Tema og variationer” se et korps af dansere på uhørt højt niveau. Den fornemmelse af at være én enhed i koreografierne er ganske særlig – også når man vender blikket med det store udland. Det tyder på, at det er et fokus, der lever hos danserne hos . Derfor er som korps, og Aalborg Symfoniorkesters smukke akkompagnement – i særdeleshed i Tjajkovskijs suite, de bærende elementer i denne aftens dobbelte balletprogram. Det er måske et program, der lægger op til solisten, men det er helheden, der tager trofæet.

“Sylfiden & Tema og variationer” er produceret af Det Kgl. Teater og spillede i Musikhuset Aarhus den 22. januar 2016.


Koreografi: August Bournonville (Sylfiden) og Geroge Balanchine (Tema og variationer) | Komposition: Herman Severin Løvenskiold (Sylfiden) og Pjotr Tjajkovskij (Tema og variationer) | Iscenesættelse: (Sylfiden) og (Tema og variationer) | Musik: og Medvirkende: med bl.a. J'aime Crandall, , , , , , og børn fra Det Kongelige Teaters Balletskole | Scenografi og kostumer: (Sylfiden) og (Tema og variationer) | Lysdesign: (Sylfiden) og (Tema og variationer) | Produceret af:

Del dette indlæg