Vi forventer efterhånden det bedste

Den lian-svingende Tarzan flyver igennem luften, når opsætter Disneys musical ”Tarzan” med musik og tekst af Phil Collins.

★★★★★★

Vi kommer med forventningerne i top til , der flere gange i de senere år har imponeret os med sine musicalproduktioner. Vi så ”Klokkeren fra Notre Dame” i 2016, der væltede de fleste anmeldere af pinden.

Siden har de også haft flotte succeser med ”Seebach” i 2017 og senest ”Prinsen af Egypten”, som havde verdenspremiere i april i år.

Teatret har lovet os, at denne produktion bliver endnu større end de tidligere. Der er med andre ord ikke sat noget lys under nogen skæpper i Fredericia. Derfor er frygten naturligvis, om de med Disneys musical ”Tarzan” nu har malet sig selv op i en krog og efterhånden kun kan skuffe.

”Tarzan” er ingen skuffelse, men den er heller ikke endnu et kvantespring opad imod stjernehimlen – den er blot endnu en -musical. Og det er ingen skam, for er måske den største kapacitet, vi har i Danmark, når det gælder musicals med alle musicalens kvaliteter.

Det får vi især bekræftet i disse dage, hvor for tredje gang opsætter den flotte, men gamle traver ”The Phantom of the Opera”, og hvor viser ”Kærlighed ved første hik – the musical” i , der er endt med at blive lige så pinlig en teaterproduktion som forventet.

Et godt musical-cast

”Tarzan” på har hele pakken. Den har imponerende koreografier, udført af nogle dygtige dansere. Den har et uhyre velspillende orkester og sublime sangere. Den har et overvældende visuelt design. Den har en populær historie med et relevant og væsentligt indhold. Og så har den, hvad musical-produktioner ofte mangler i dag: performere, der rent faktisk kan spille skuespil.

Sjældent har vi set så velcastede performere, som i rollen som Jane og Kim Ace Nielsen i rollen som Tarzan. Deres fysik og komik er fortryllende sammen, og de forstår deres rollers styrker. Og sikke et par charmerende rollinger, der synger og danser i rollerne som Tarzan og Terk som børn. Men på scenen er det nu , som vi husker som Moses i ”Prinsen af Egypten”, der her i birollen som Terk skinner igennem med den absolut største stemme – uden dog at træde resten af ensemblet over tæerne.

Måske er gorillaer med dreadlocks og rastafari-look lidt passé. Og måske er tiden også inde til en kvindelig hovedrolle næste gang. Nu har vi vist mandlige primadonnaer nok på . Men vores hænder vil ikke stoppe med at klappe, og vi kan ikke holde inde med at synge sangene. Vi er da betaget af ”Tarzan”, det er vi da!


Tekst og musik: Phil Collins | Instruktør og co-koreograf: | Medvirkende: Kim Ace Nielsen, , , , , , , , , , ,  m.fl. | Scenograf: | Kostumedesign: | Kapelmestre: og | Digital design: , og | Lyddesign: | Lysdesign: og | Produceret af:

Del med dit netværk