Gyserklovne og meningsløse barnemord
Iscenesættelsen af operaen “Turandot” er klumpet og meningsløs, mens Det Kongelige Kapel og de medvirkende imponerer musikalsk.
★★★☆☆☆
Ikke så snart har man sat sig i sædet, før man får lyst til at gå igen. Scenografi, kostumer, hobevis af korsangere og en stor håndfuld solister er klasket sammen som i en gryderet på scenen i Puccinis ”Turandot” i Operaen.
Men holder man ud igennem første akt, så begynder scenebilledet langsomt at falde på plads i Lorenzo Fioronis iscenesættelse og Paul Zollers scenografi. Hen imod slutningen bliver det næsten en fornøjelse at se på.
Scenografien begynder at blive mere funktionel og gennemtænkt, og de medvirkende bliver arrangeret bedre på scenen, så scenebilledet ikke klumper så meget sammen som i begyndelsen. Men der er taget en lang række sceniske og visuelle valg, som langtfra gavner oplevelsen af ”Turandot”.
Gys og meningsløse barnemord
De tre ministre eller tjenere, Ping, Pong og Pang, er gjort til uhyggelige klovne, og de både danser, gøgler og henretter børn. Operakoret har fået blod i ansigtet, især omkring munden, og hele forestillingen får en sær snert af gyser.
Barnemordene virker mest af alt som et forsøg på at forarge publikum, men uden nogen særlig årsag. Hvorfor skal vi se børn få snittet halsen over? Hvorfor skal børnene skræmmes af tre klovne, der er i gang med at hænge sig selv foran dem? Hvad fortæller det os som publikum? Det virker blot tåbeligt og unødvendigt.
Undervejs i forestillingen ser vi forskellige videoprojektioner af skitseagtige filmbidder, men disse filmbidder virker for det første ufærdige, og for det andet giver de heller ikke rigtigt nogen mening for den overordnede fortælling. I det hele taget kan man mærke, at iscenesættelsen bæres af nogle idéer, som har meget svært ved at fungere i praksis.
En musikalsk imponerende ”Turandot”
Den gode stemning i salen opretholdes først og fremmest af orkestret, de mange medvirkendes vokale præstationer, samt et generelt acceptabelt niveau af skuespil blandt solisterne.
Puccinis mægtige korsatser bliver overvældende præcist leveret af Det Kongelige Operakor, og især Sine Bundgaard imponerer i rollen som tjenestepigen Liù – både dramatisk og vokalt. Dertil kommer naturligvis musikken fra Det Kongelige Kapel, som er både levende og spændstig, særdeles dramatisk og smukt varieret.
Desuden er Puccinis ”Turandot” en opera med en meget forståelig handling, en interessant dramatisk opbygning og en fortælling med fremdrift. Den egner sig til de fleste, og den er en god repræsentant for Puccinis musikalske virke. Der er altså god grund til at lade sig imponere – også af denne opsætning på Det Kongelige Teater. Men det sker nok nemmest med lukkede øjne.
Af: Giacomo Puccini | Libretto: Giuseppe Adami og Renato Simoni | Dirigent: Alexander Vedernikov | Iscenesættelse: Lorenzo Fioroni | Medvirkende: Ann Petersen, Sung Kyu Park, Sine Bundgaard, Torleif Steinstø, Sten Byriel, Palle Knudsen, Gert Henning-Jensen, Jens Christian Tvilum, Johan Reuter, Det Kongelige Operakor, Det Danske Pigekor, Det Danske Drengekor m.fl. | Musik: Det Kongelige Kapel | Scenografi: Paul Zoller | Kostumedesign: Sabine Blickenstorfer | Lysdesign: Franck Evin | Videodesign: Nastasia Slomska | Produceret af: Det Kongelige Teater
Del med dit netværk
