Gyserklovne og meningsløse barnemord

Iscenesættelsen af operaen "Turandot" er klumpet og meningsløs, mens Det Kongelige Kapel og de medvirkende imponerer musikalsk.

Ikke så snart har man sat sig i sædet, før man får lyst til at gå igen. Scenografi, kostumer, hobevis af korsangere og en stor håndfuld solister er klasket sammen som i en gryderet på scenen i Puccinis ”Turandot” i Operaen.

Men holder man ud igennem første akt, så begynder scenebilledet langsomt at falde på plads i Lorenzo Fioronis iscenesættelse og Paul Zollers scenografi. Hen imod slutningen bliver det næsten en fornøjelse at se på.

Scenografien begynder at blive mere funktionel og gennemtænkt, og de medvirkende bliver arrangeret bedre på scenen, så scenebilledet ikke klumper så meget sammen som i begyndelsen. Men der er taget en lang række sceniske og visuelle valg, som langtfra gavner oplevelsen af ”Turandot”.

Gys og meningsløse barnemord