Gyserklovne og meningsløse barnemord
Iscenesættelsen af operaen "Turandot" er klumpet og meningsløs, mens Det Kongelige Kapel og de medvirkende imponerer musikalsk.
Ikke så snart har man sat sig i sædet, før man får lyst til at gå igen. Scenografi, kostumer, hobevis af korsangere og en stor håndfuld solister er klasket sammen som i en gryderet på scenen i Puccinis ”Turandot” i Operaen.
Men holder man ud igennem første akt, så begynder scenebilledet langsomt at falde på plads i Lorenzo Fioronis iscenesættelse og Paul Zollers scenografi. Hen imod slutningen bliver det næsten en fornøjelse at se på.
Scenografien begynder at blive mere funktionel og gennemt
Dette indlæg kræver abonnement
Artiklen er udgivet både på mortenhede.dk og i Jyllands-Posten. Opret abonnement til en valgfri pris her, og få adgang til alle anmeldelser og artikler på mortenhede.dk, eller besøg jp.dk for at læse videre.
Vær opmærksom på, at abonnementet udelukkende er til personlig brug. Dit login må derfor ikke deles med andre, ligesom du ikke må printe eller kopiere indholdet uden særskilt tilladelse.
Er du allerede abonnent? Log ind her.
Vil du dele indlægget?
