“Under my skin” er en musikalsk teaterbiografi af og med Flemming Enevold om den verdensberømte crooner Frank Sinatra.
★★★☆☆☆
Flemming Enevold er Frank Sinatra i denne musikforestilling, som fortæller historien om Sinatra uden omsvøb. Og det er virkelig en uærbødig portrættering af ham – ingen romantisk forherligelse af den verdensberømte crooner. Vi møder ham nemlig som både svigtende far, voldelig ægtemand og selvcentreret kunstner. I rollen som hans søn, Frank Sinatra Jr., har vi Johannes Nymark, og som skuespillerinden og ekskonen Ava Gardner har vi Marie Askehave. Foruden orkestret, som medvirker som spillere i forestillingen, ser vi også Bjarne Henriksen på scenen, som spiller Sinatras producer Smiley.
“Under my skin” er en biografisk dramatisering af Frank Sinatras liv. Første del af forestillingen foregår primært i studiet, hvor Smiley og Sinatra er ved at indspille en plade. Men pladen mangler ungdom, og Sinatra får sin søn med på projektet. Og forestillingen har på den måde et fundament i virkelighedens historie om Sinatra.
Manuskriptet, som Flemming Enevold selv står bag, kredser omkring de mørke sider af Frank Sinatra. Men selvom der givetvis er meget konflikt imellem Sinatra og Frank Jr., så har forestillingen en tendens til at cykle lidt for længe rundt i disse konflikter. Det får spændingen imellem Flemming Enevold og Johannes Nymark til at falme. Og da Marie Askehave senere kommer ind som Ava Gardner, der skal fungere som endnu en modstand til Frank Sinatra – og ikke mindst en trussel mod det genetablerede forhold imellem far og søn – bliver konflikterne næsten for banale.
Flemming Enevold brænder tydeligvis for at synge Frank Sinatra – og det er da også dette element, der synes at passe ham bedst. Han bliver først rigtig levende på scenen, når han synger sammen med det velspillende orkester. Skuespillet er hos alle fire skuespillere skuffende mangelfuldt. Paradoksalt nok belærer Frank Sinatra i forestillingen sin søn om undertekster (dvs. alt det, der ikke bliver sagt, men som ligger bag teksterne), mens forestillingens karakterer gennemgående mangler undertekster. Den personlige instruktion synes at fraværende. Dette på trods af, at iscenesættelsen som helhed ellers fungerer glimrende, ligesom manuskriptet også på dramaturgisk niveau hænger udmærket sammen.
Men hvis man ikke fokuserer på replikkerne, kan man fokusere på musikken. “Under my skin” bevæger sig genremæssigt tæt op ad teaterkoncerterne – med tendens til musical. Orkestret er tilstede på scenen igennem hele forestillingen, og de agerer som nævnt Sinatras musikere i forestillingen. Deres musikalske arrangementer er fyldige og stilmæssigt sikre i lyden. Det samme gælder både Flemming Enevold, Johannes Nymark og Marie Askehave, hvis stemmer er troværdige i forhold til Sinatras tid.
Den musikalske oplevelse af forestillingen er dog også, at repertoiret fylder for lidt imellem dialogerne. Vi vil gerne fordybe os i de gamle klassikere, men de bliver i mange tilfælde forkortet eller afbrudt – formodentlig for at holde en vis naturalisme i forestillingen, som faktisk ikke er nødvendig.
Forestillingens højdepunkt er scenografien af Peter Schultz. Det er et pragtstykke af et tømrerværk, som matcher både tidens trends og forestillingens stemning. Og samtidig fungerer den troværdigt som et professionelt lydstudie og en koncertscene i Las Vegas.
“Under my skin” er lige nu på danmarksturné og spillede i Musikhuset Aarhus den 8. marts 2017.
Manuskript: Flemming Enevold | Instruktionsforarbejde: Mads Wille | Medvirkende: Flemming Enevold, Johannes Nymark, Bjarne Henriksen og Marie Askehave | Scenograf: Peter Schultz | Koreograf: Anja Gaardbo