Formatkrig på Svalegangen

Stærke præstationer, lækre kostumer og masser af kassetter. “VHS vs. Betamax” er overraskende aktuelt teater.

Video-formaterne toppes i et af 80’ernes mest drabelige opgør – VHS vs. Betamax. På Teatret Svalegangen har dramatiker Aleksa Okanovic monteret formatkrigen i et klassisk familiedrama.

Far vil starte en videoforretning med Betamax-kunstfilm, mens hans ven og forretningspartner sværger til VHS-filmene med action- og pornostjerner på omslagene. I klemme imellem dem kommer både mor og datter, der begge ender i seng med fjenden.

Forestillingen begynder nytårsaften 1979. Kostumer, scenografi og rekvisitter er nøjsomt udplukket i brune nuancer. Far og datter beundrer den nye tids maskine, Betamax, som gør det muligt at optage og se Dronningens nytårstale, når som helst. Selv i marts måned, hvis man vil. Dét er frihed!

Formatkrig og familiekrise

Samme aften i 1979 afslører forretningspartneren Tommy sin opfindelse: en VHS-moviebox. Med den kan almindelige mennesker, der ikke har råd til den pristunge Betamax, leje videomaskine og VHS-film billigt. Men far vil formidle kultur og filmkunst, mens Tommy vil sælge underholdning. Krigen er begyndt – og vi ved jo alle, hvordan den endte.

De farverige 80’ere får sit tag i den lille familie. Far flytter på gaden, mor sover nu med Tommy, og datteren studerer computerteknologi. Fremtiden er nærmest på vej ind over dørtrinet, allerede før støvet har lagt sig fra VHS-Betamax-krigen.

Og Svalegangens pointe er vel, at krigen ikke er endt. Vi er stadig i formatkrig: Google vs. Facebook; Apple vs. Microsoft. Og giganterne, der tilbyder os frihed, bliver måske samtidigt vores allesammens dukkeførere. Facebook og Google videresælger vores købevaner, mens Apple og Microsoft videresælger vores adfærdsmønstre. Og vi føler os samtidigt mere og mere uafhængige og selvstændige.

Aktuelt 80’er-teater

Selvom vi begynder i brune 70’er-kostumer og ender i midt-80’ernes primærfarver, og med en hjemmevideo-aerobic-dyrkende mor, så er “VHS vs. Betamax” nutidsteater. Men den handler om alt andet, end hvad den giver sig ud for. Historien om markedskræfterne er én ting, og historien om popkultur mod kunst er en anden. Hvad er folkelighed, og hvad er kulturbærende og dannende i vore dage?

Og historien om en misbrugt, indeklemt, overset og understimuleret datter i en skilsmisseramt familie ikke mindst lige så interessant. Vi lever i en tid, hvor virkeligheden går hurtigere, end vi nogle gange opdager. Aleksa Okanovic beder os huske på, at vi er en del af udviklingen. Det er os, der træder ind i fremtiden – ikke omvendt.

Succes på Svalegangen

“VHS vs. Betamax” er en intelligent forestilling. Replikkerne såvel som dramaet er klogt og nuanceret skrevet af Aleksa Okanovic. Hertil kommer en spændstig, humoristisk og nærværende iscenesættelse af Kasper Sejersen.

På scenen har vi blandt andre Fanny Louise Bernth, der som vanligt kan få barnlig uskyld og voksenhed til at flette fingre i sine karakterer. Og Holger Østergaard spiller faderen, der med både humor og følsomhed skildrer Betamaxens fald uden skyggen af desperation – kun forfærdelse, modløshed og fortabelse.

Formidabelt har man skabt en forestilling i 70’ernes og 80’ernes tidsalder. Scenografi, kostumer og andre visuelle effekter er fuldstændigt i tidens ånd, og lydsiden domineres af tidens største filmtemaer. Velproduceret og gennemført teater!

Manuskript: Aleksa Okanovic | Iscenesættelse: Kasper Sejersen | Medvirkende: Fanny Louise Bernth, Holger Østergaard, Katrine Beck Ibsen og Rolf Hansen | Scenografi: Peter Schultz og Nathalie Mellbye | Kostumer: Bodil Buonaventzen og Marianne Meyer | Lyddesign: Anton Bast | Lysdesign: Anders Kjems