Hvad er det egentlig, der er så råddent i Danmarks rige?
Udmærkede skuespilpræstationer i Det Kongelige Teaters ”Hamlet, Prins af Danmark”, men Morten Kirkskov har fjernet magten fra magtspillet.
★★★★☆☆
Hvad fik mon skuespilchef Morten Kirkskov til at understrege det kongelige og storpolitiske magtspil i Shakespeares ”Hamlet”, da han i sit sæsonprogram valgte at tilføje ”Prins af Danmark” til titlen? Og hvad fik Karin Betz til at sætte løver og hjerter på den kongekåbe, som Hamlets morderiske onkel nu bærer?
For den Hamlet, vi ser på Det Kongelige Teater, er ikke på hævntogt for Danmarks trone. Slet ikke. Han hævner sin far, og denne far kunne lige så vel have været arbejdsnarkoman i Amsterdam eller lemmedasker i Lyon.
Det bliver et privat og næsten tilfældigt familieopgør. Væk er magtkritikken, og det er jo ikke, fordi vi lever i en tid uden magtmisbrug og inkompetence i samfundets øverste lag. Kongens bror kunne faktisk lige nu sidde og gnide sig i hænderne på en ministertaburet, i en bankdirektørstol eller på en kaserne.
Visuelt mesterværk
Men når det nu skal være, så har Det Kongelige Teaters ”Hamlet, Prins af Danmark” en masse fine kvaliteter. Ikke mindst er Philipp Fürhofers scenografi af spejle og kæmpestore slotsvinduer, der nærmest danser rundt på scenen og danner forskellige prismeagtige refleksioner, sammen med Karin Betz‘ kostumer et visuelt mesterværk.
Og det store scoop, Esben Smed, der i raketfart har indtaget hovedroller i både film og på tv, gør en god figur i hovedrollen over dem alle: prins Hamlet. Han er en moderne gadedreng, som på kalkuleret vis manipulerer alle omkring sig, mens de ærlige følelser ligger skjult bag hans stenhårde facade.
Sara Viktoria Bjerregaard leverer silkeblødt sin Ofelia, mens Anton Hjejle kærlighedsfuldt følger og støtter Hamlet som hans trolige ven Horatio.
Laus Høybye og Mads Rømer Brolin-Tani er et dompappet, komisk makkerpar i deres Rosenkrans og Gyldenstjerne. Men den største komiske kvalitet ser vi hos Stine Schrøder Jensen i hendes Polonius, der med stivstikkersind og rablende replikker tager langt de fleste grin hjem.
Forglemmelig
Iscenesættelsen bliver desværre for uren i travet. Morten Kirkskov har tydeligvis haft nogle idéer til specifikke scener, der kunne løses på den og den måde, og dem har han med svingende held ført ud i livet.
Indimellem bliver det nærmest en lidt krampagtig holden fast i idéer, der nok skulle have været strøget under prøverne. Og de mange sjofle referencer, de nøgne bryster og den blottede pik, natklubmusikken og stroboskoplyset er højst unødvendige forsøg på at gøre ”Hamlet” moderne.
Var meningen med forestillingen at skildre en familiestrid? Eller rakte ambitionerne højere? Vi endte med at få en smuk og velspillet, men aldeles forglemmelig version af ”Hamlet”.
Forestillingen spiller i Skuespilhuset i København til den 9. februar 2021.
Af: William Shakespeare | Oversættelse: Niels Brunse | Iscenesættelse og bearbejdelse: Morten Kirkskov | Medvirkende: Esben Smed, Jacob Lohmann, Iben Hjejle, Stine Schrøder Jensen, Sara Viktoria Bjerregaard, Alvin Olid Bursøe, Anton Hjejle, Laus Høybye og Mads Rømer Brolin-Tani | Scenografi: Philipp Fürhofer | Kostumedesign: Karin Betz | Lysdesign: Ulrik Gad | Lyddesign: Jonas Vest | Stage fight: Kristoffer Jørgensen | Koreograf: Signe Fabricius | Produceret af: Det Kongelige Teater
Del med dit netværk
