Bag hegnet på Teater Katapult er en teaterforestilling i ni billeder, skrevet af dramatikeren Caroline Cecilie Malling. Selvom dramatikken er forestillingens højdepunkt, havde de alligevel været mere interessante som still-billeder.
★★☆☆☆☆
Caroline Cecilie Malling er uddannet fra Dramatikeruddannelsen i 2010. Med forestillingen Bag hegnet har hun skrevet et meget komplekst manuskript, som er fuld af udtryk. Forestillingen sætter fokus på småborgerlivet på en blind villavej, hvor familiebilerne holder parvis i garagerne, og hvor naboerne holder øje med de andre naboer hen over ligusterhækkene. Hun stiller skarpt på en række billeder af, hvordan bekymringer og fordomme har plads i et ellers idyllisk naboskab. Vi fornemmer dramatikeren i teksten – Caroline Cecilie Malling har helt sikkert haft sine egne erfaringer og følelser med dybt ind i skriveprocessen.
Foto: Pressebillede
De sjove og dybsindige replikker er desværre kun momentale. Resten af teksten er tapetseret af overfladiskhed som for eksempel modelnummeret på en Volvo, farven på dens sæder, og hvor den er produceret. En hel scene handler om den Volvo. Ligesom en hel scene handler om et alarmanlæg med ni funktioner. To af de ni scener er således brugt på det, og meget mere fylde er der ikke i de syv andre. På idéplan fungerer det, men i en virkelighed, hvor et publikum skal holdes interesseret, er det en dødssejler.
Men der skal to til en tango, og når det drejer sig om at gøre dramatik levende, skal der også en god iscenesættelse til – og her halter det for alvor i Bag hegnet. Anni Bjørn, der er forestillingens instruktør, har arrangeret skuespillerne meget statisk på scenen. Fysikken er skåret ned til et minimum, og de tre skuespillere agerer i allerhøjeste grad fortællere og intet andet. I små øjeblikke rammes de af en interaktion, der bliver tilnærmelsesvist spændende – eller i hvert fald afvekslende. Kort efter kaster de interaktionen på gulvet, som om at det blev for varmt at røre ved.
Opfindsomheden er generelt udeblevet, og forestillingen er en samling af klichéer. Kostumerne er kedelige, klassiske og nærmest banale. Hvad siger det mon om karaktererne? Hvis ikke det er tydeligt nok, så giver man dem bare farvede Crocs på fødderne. Hvordan signalerer man børn? Man tegner med kridt på gulvet og synger “Solen er så rød, mor”.
Kort sagt er Bag hegnet en forestilling, hvor dramatikken ikke er overvældende, men dog heller ikke uden gods og potentiale. Luften røg ud af ballonen, da den blev sat på scenen. Forestillingen er produceret af B79.2 og Teater Katapult og spiller ind til den 15. juni 2013.
Manuskript: Caroline Cecilie Malling | Instruktion: Anni Bjørn | Medvirkende: Thomas Biehl, Majken Blaess Møgelbjerg og Claus Lund | Scenografisk konsulent: Sus Haugland
Del med dit netværk
