Autentisk Holberg med “De usynlige” på Tersløsegaard
Ludvig Holbergs komedie “De usynlige” opsættes i traditionel stil og Tersløsegaards historiske rammer af Sjællands Teater og Holberg Teatret.
★★★★☆☆
På Ludvig Holbergs smukke sommerresidens, Tersløsegaard ved Sorø, lever Holbergs arv i bedste velgående. Hovedbygningen, hvor han selv boede i årene 1745-1754, er i dag et museum med klenodier fra Holbergs liv og levned, samt med særudstillinger om den teatertradition, som han var med til at grundlægge i Danmark for præcis 300 år siden.
Denne sommer har Sjællands Teater i samarbejde med Holberg Teatret indtaget haven bag stuehuset, hvor de opfører den mindre kendte men aldeles morsomme komedie “De usynlige”. Og heldigvis i en version, der er mere tro mod originalen, end vi sædvanligvis ser i professionelle opsætninger.
Men før jeg fortsætter anmeldelsen må jeg hellere deklarere, at jeg foruden at være svært betaget af Holbergs komedier generelt også selv har moret mig med at opsætte Holberg-forestillinger i autentisk stil med det aarhusianske amatørteaterselskab Pulchra Semper Veritas (PSV).
Jeg instruerede i den forbindelse netop “De usynlige”, og da dén forestilling gæstespillede på Tersløsegaard, måtte jeg på grund af en skuespillers udlandsrejse selv dublere rollen som Harlekin. Jeg er altså mere end almindeligt forudindtaget i forhold til netop “De usynlige” og har måske også et særligt kærlighedsforhold til såvel Tersløsegaard som den tossede Harlekin.
Men denne anmelder var alligevel ikke ene om at more sig til “De usynlige” i Tersløsegaards have. Selvom sproget er 1700-talskryptisk, og spillestilen er noget aparte i forhold til den scenekunst, vi ellers ser i det indeværende århundrede, så køber vi som publikum både genretrækkene og vittighederne. Vi lader os fænge af Holbergs komik og sproglige finesse.
Det skyldes især skuespillernes ihærdige arbejde med ikke bare at indlære sig ordene som salmevers, men rent faktisk at forstå og formidle ordenes betydning. Særligt Christian Damsgaard udøver denne kunst fortrinligt i rollen som Harlekin, der både er forestillingens komiske midtpunkt og komediens hovedrolle.
Han får både liv i sproget og i den enfoldige tjener, der vil kaste al sin lykke med kæresten Colombine på møddingen for at efterligne sin herres finere og modestigere måde at forelske sig på. Men hvor Leander er drevet af romantik, er Harlekin drevet af behov. Det gælder også, når han allerede efter få timers kurtiseren er klar til at hænge sig, hvis han ikke får noget ud af sine anstrengelser.
Christine Gaski er rap og resolut som Colombine, der ikke går af vejen for at give sin forlovede en lærestreg, og som udfylder rollen som en klassisk Pernille-karakter med ben i næsen og begge fødder på jorden. Charlotte Amalie Kehlet spiller rollen som den usynlige kvinde med maske, som Leander forelsker sig ubeset i, og hun spiller fornemt den romatiske adelsfrøken, der snedigt tester sin friere troskab.
Tine Gotthelf tager den mindre flatterende rolle som Magdelone, der skjuler sig bag maske for at fange Harlekins opmærksomhed, blot for at hun til sidst kan afsløre sit grumme ydre for ham, så han løber tilbage til sin Colombine. Men Magdelone er desværre ikke gjort nær grim nok. Til gengæld kommer hun godt med brovtenhed og sønderjysk dialekt på rollen, så den i hvert fald bliver en modsætning til Charlotte Amalie Kehlets usynlige skønhed.
Henrik Blauner Clausen spiller rollen som Leander, der ikke har ret meget andet kød på sig, end nogle afsindigt lange fortællereplikker, der har tendens til at læne sig op ad det kedsommelige. Dem får Blauner desværre ikke rigtig pustet liv i, og de følelsesmæssige yderpunkter, som Leander også indeholder, bliver desværre lidt træmandsagtige. Til gengæld bliver replikkerne fremsagt nobelt og fint, så Holbergs ord nogle gange bliver som lyrik at lytte til.
Ellers er opsætningen temmelig lige ud ad landevejen. Vibeke Wrede har iscenesat forestillingen efter den klassiske tradition, og hun har enkelte steder også givet plads til decideret slapstick – hvilket der gerne måtte være meget mere af. “De usynlige” er en meget simpel fortælling, som først og fremmest består af en række anledninger til spøjse gimmicks og gags, og det udnytter denne opsætning ikke rigtig.
Ikke desto mindre er det absolut værd at besøge Holbergs sommerresidens i Tersløse, hvor “De usynlige” spiller til den 3. juli 2022.
Dramatiker: Ludvig Holberg | Iscenesættelse: Vibeke Wrede | Medvirkende: Charlotte Amalie Kehlet, Christine Gaski, Tine Gotthelf, Henrik Blauner Clausen og Christian Damsgaard | Komponist: Benita Haastrup | Produceret af: Sjællands Teater og Holberg Teatret