Vi går glip af karaktererne i Aalborg Teaters “Nordkraft”
Idéerne er for mange og fravalgene for få i Jennifer Vedsted Christiansens kaotiske musikforestilling “Nordkraft” på Aalborg Teater.
★★★☆☆☆
Jakob Ejersbos roman “Nordkraft” fra 2002, der også blev filmatiseret i 2005, opsættes nu i en musikalsk teaterversion på Aalborg Teater. Musikken er nykomponeret af sangeren og sangskriveren Selina Gin og rummer en moderne, elektronisk poplyd, der passer fremragende til det miljø og de stemninger, som beskrives i Jakob Ejersbos roman.
Forestillingen varer tre timer med to pauser, og de tre dele er ligesom i bogen dedikeret til de tre hovedpersoners fortællinger. Jennifer Vedsted Christiansen, der står bag både dramatiseringen og iscenesættelsen, har ydermere adskilt de tre dele ved at give dem tre meget forskellige formsprog, så forestillingen i virkeligheden nærmere fremstår som tre enaktere.
Hver for sig er disse tre dele ikke bare forskellige i udtrykket, men også i kvalitet. Det begynder fint med historien om Maria, der er “pusherfrau” for Asger, der er en af de små fisk i miljøet, men drømmer om at komme ud af sit forhold, hvis hun havde andre tilhørsforhold. Scenografien er klinisk og kaotisk, og rundt om aktens hovedpersoner spiller ensemblet dyriske væsener, der både illustrerer Asgers hashafhængige rottweilere og de mindst lige så afhængige kunder. Karla Rosendahl får både det barske og det sårbare frem i Maria, som hun balancerer fint.
I anden del er det historien om Allan, der er kommet tilbage til Aalborg efter 4 år på et skib, der endte med at brænde. Han kæmper imod at vende tilbage til sit gamle narkomiljø, som han har forladt, og prøver samtidig at undertrykke sine skeletter i skabet. Her er scenografien mørk og rund, og Allan, der bliver spillet glimrende knudemandsagtigt og introvert af Christoffer Hvidberg Rønje, bliver på scenen forfulgt af en gruppe spøgelser. De illustrerer både hans skytsengle og hans skelletter i skabet, hvilket er en udmærket tanke – men i praksis bliver det desværre et for fortænkt og plat greb.
Den sidste del om Steso-Thomas, der også er kulminationen på forestillingen, går desværre helt op i hat og briller. Akten begynder med, at en tv-udsendelse stiller om til en live-reporter, der er til stede ved Thomas’ bisættelse, der foregår i Aalborg Teater. Ind i salen kommer nogle af de karakterer, vi allerede kender, og vi kan se dem blive interviewet på nogle fladskærme i scenografien. Blandt publikum sidder Thomas’ forældre, ligesom vi selv er blevet en del af følget.
Steso bliver spillet af Viktor Pascoe Medom, der fint får det syrede og trippede frem i rollen. Men hans fortælling forsvinder i AV-hurlumhej, der ikke bare er voldsomt uinteressant, men også temmelig bedaagede virkemidler. Vi forstår, at budskabet med en tv-transmitteret narkomanbegravelse er, at vi for sjældent hører om de skæbner, som “Nordkraft” skildrer. Men det kommer til at fungere unødvendigt fjollet.
Og helt generelt går det igen i de tre akter, at vores hovedpersoner, som bærer hele romanen, bliver som ligegyldige marionetter i en overiscenesat og konceptuelt vaklende forestilling. Historierne drukner simpelthen i idéer og teknikkaos. Det er synd for de tre hovedroller og det udmærkede cast omkring dem, hvor vi flere gange ser antydninger af skæbner, som vi gerne ville have lært bedre at kende.
Eksempelvis er Camilla Gjelstrups få replikker som moren under begravelsen nok til at sætte en klump i halsen på denne anmelder – fordi der lige er et øjebliks ro til at mærke hendes udtryksfulde skuespil virke. Og jeg sad endda bag hende og så kun hendes nakke. Også Ulrik Windfeldt-Schmidt giver sin lille birolle “Taber” en menneskelig dybde, som gør os nysgerrige på mere.
Samlet set har Jennifer Vedsted Christiansens dramatisering af bogen ikke formået at få de karakterer frem, som kunne eller burde drive historien, og i hendes iscenesættelse har der været for mange idéer og for få fravalg. Der er ellers mange elementer, som er både spændende og originale, hvilke vi kan håbe at se mere til i fremtidige opsætninger, hvor konceptet bliver styret noget strammere.
“Nordkraft” spiller på Aalborg Teater til den 10. juni 2023.
Forfatter: Jakob Ejersbo | Iscenesættelse og dramatisering: Jennifer Vedsted Christiansen | Komponist og sangtekster: Selina Gin | Kapelmester: Niels Søren Hansen | Medvirkende: Karla Rosendahl, Christoffer Hvidberg Rønje, Viktor Pascoe Medom, Albert Stein Ankerstjerne, Østen Borre Simonsen, Clara Josephine Manley, Bolette Nørregaard Bang, Hamun Maghsodlo, Jørgen W. Larsen, Marta Holm, Line Nørholt, Camilla Gjelstrup og Ulrik Windfeldt-Schmidt | Scenografi: Petruska Miehe-Renard | Koreografi: Noora Hannula | Lysdesign: Kasper Daugberg | Lyddesign: Kristian Berg | Videodesign: Mia J. Willett | Videoanimation og redigering: Rasmus Yde | Produceret af: Aalborg Teater
Del med dit netværk
