Verden er gået i stykker
“En sommerdag i oktober” på Teater V er en dystopisk farcetragedie om klimakatastrofen af dramatisk debutant Nicolaj Dissing Schledermann.
★★★★☆☆
Der er forestillinger, hvor det politiske budskab er subtilt gemt i dramatikken. Og så er der “En sommerdag i oktober” af Nicolaj Dissing Schledermann, som er det stik modsatte. Her er klimakatastrofen og menneskets altødelæggende rolle i den så udtalt, at den ikke er til at overse.
De storforbrugende forældre, der har brugt en fed bonus på at købe et kolonihavehus kontant, forstår ikke, at deres datter ikke værdsætter naturen. Her har de ellers fået fløjet new zealandsk rullegræs til Danmark, fordi dets lidt lysere nuance af grøn minder dem om de ærkedanske bøgetræer. Og naboen har komponeret perfekt fuglefløjt og installeret højtalere i hele haveforeningen, så de alle virkelig kan nyde naturen, medmindre “en fugl forstyrrer fuglefløjten med dens fløjten”, som det så snurrigt er formuleret.
“Er vi ikke heldige,” spørger forældrene hinanden og hentyder til det strålende vejr. “Og så endda midt i oktober!” De trækker en ny flaske lokal rosévin op og vipper en skive sydtysk lime i glasset, mens de nyder deres perfekte plastikblomster og den veltrimmede plæne.
Datteren, der er iklædt en t-shirt med teksten “May the forest be with you”, er klimaaktivist og ser med rædsel på, hvordan radmagre dyr kannibaliserer i haven. Imens sprutter den lille havedam med svovlholdig vand, der ætser alt op. Faresignalerne hober sig op. Naturen er simpelthen gået i stykker.
“En sommerdag i oktober” bliver på én gang en farce og en dystopisk tragedie, som udvikler sig så grotesk, at man er nødt til at grine ad det. Dilemmaerne og klichéerne er ekstreme, men vi lader os overbevise, fordi det hele bare får lov at blive for meget i Rebekka Bentzens todimensionelle scenografi og Pelle Koppels karikerede iscenesættelse.
I rollen som datteren Ida bliver Mathilde Lundberg også mere og mere ekstrem, hvilket klæder balancen i forestillingen. Pelle Koppel spiller boomer-faren, der tror, at en Land Rover er mere naturlig end en bus, mens han knapt nok kan gå hen over græsplænen uden at se irriterende ud. Og Camilla Bendix spiller moren, der synes at have lagt hele sit liv an på at få børnebørn, mens Ida ikke har tænkt sig at bidrage til jordens overbefolkning, hvilket får moren til nærmest psykotisk at skifte imellem de alleryderste dele af følelsesregistret.
Hele forestillingen får en unheimlich tone, som i sig selv bidrager med noget spænding, men ellers er det mere det ekstreme, der hele tiden overgår sig selv, som holder os til ilden.
Nicolaj Dissing Schledermann vandt Dramatisk Debut 2024 på Teater V med forestillingen, og den er samtidig Camilla Bendix‘ og Pelle Koppels 30-års jubilæumsforestilling. Forestillingen spiller på Teater V i Valby til den 29. september 2024.
Dramatiker: Nicolaj Dissing Schledermann | Iscenesættelse: Pelle Koppel | Medvirkende: Camilla Bendix, Pelle Koppel og Mathilde Lundberg | Scenografi: Rebekka Bentzen | Kostumer: Amalie de Fine Licht | Lys- og videodesign: Sebastian Just Olsen | Komponist: Marcus Aurelius Hjelmborg | Produceret af: Teater V