Tror vi stadig på en demokratisk løsning?
Thomas Markmanns ”Død over eliten” på Odense Teater er en højaktuel forestilling om politikerlede og mistillid til det demokratiske system.
★★★★★☆
Senest den 17. juni i år skal vi til valg, og vi fornemmer, at valgkampen så småt er begyndt. Vi ser reklamer for kandidater på nettet, og plakaterne er begyndt at dukke op i bybilledet.
Samtidigt ligger politikerleden og en grundlæggende mistillid til det demokratiske system latent i en stor del af vælgerne. Derfor er dramatiker Thomas Markmanns nyskrevne ”Død over eliten” en særdeles aktuel og virkelighedsnær teaterforestilling.
Her møder vi to statsministerkandidater i en tv-debat, der optages foran et live-publikum i Odense Teater, hvor de to politikere skal forsøge at vinde vælgernes stemmer. Undervejs ser vi ind i et persongalleri af gennemsnitlige danskeres forhold til valget og rigets tilstand.
Et varsel om borgerkrig
Ligesom vi har set det i flere værker over de senere år, varsler også Thomas Markmanns dramatik om civil opstand, borgerkrig og revolution. Christian Lollikes ”Revolution” (Aarhus Teater og Sort/Hvid, 2018) beskrev en generel krisetilstand i samfundet, og Markmann beskriver en tilstand af afmagt i befolkningen.
Konsekvensen er, ifølge Markmann, at vi til sidst tager sagen i egen hånd. I ”Død over eliten” ser vi grupperinger, der påbegynder en regulær borgerkrig. Vores frihed og vores kultur er på spil. Det meningsløse sniger sig ind alle vegne, og en demokratisk løsning er efterhånden umulig at få øje på.
Og vi kommer ikke uden om, at ”Død over eliten” først og fremmest er en velskrevet og ikke mindst gennemtænkt forestilling. Med et stort dramaturgisk overblik evner Markmann at holde et utal af bolde i luften, hvad angår både karakterer og sideløbende historier.
Fra bonede gulve til skrå brædder
Iscenesættelsen af Moqi Simon Trolin, sammen med Eilev Skinnarmos visuelle design, evner at udnytte styrkerne i Markmanns tekst til at skabe en gennemført teateroplevelse. Samtidigt har vi et hold af medvirkende, der alle formår at gøre teksten levende og tydelig i karaktererne.
Ikke mindst får Githa Lehrmann sin rengøringskone til at udvikle sig fra en undselig bifigur til en helt afgørende hovedrolle med både kraft og følsomhed. Dertil kommer forestillingens scoop, Klaus Bondam, som er tilbage på scenen efter 15 år, hvor han bl.a. har fungeret som borgmester i København.
Han indtager naturligvis rollen som en af statsministerkandidaterne, og det er spændende at se, hvordan virkeligheden og fiktionen møder hinanden i den rolle. Men det er ikke mindst behageligt at se, at Bondam ikke blot fungerer som et navn i denne forestilling, men også lykkes som skuespiller.
Af: Thomas Markmann | Iscenesættelse: Moqi Simon Trolin | Medvirkende: Benjamin Kitter, Louise Davidsen, Mikkel Bay Mortensen, Meike Bahnsen, Klaus Bondam, Peter Gilsfort, Kristoffer Helmuth, Peter Høgsbro, Githa Lehrmann, Haesam Jakir, Klaus T. Søndergaard, Mette Kjeldgaard Jensen, Line Vejgaard Kjær, Freja Klint Sandberg og Amalie Marstrand | Scenografi og kostumer: Eilev Skinnarmo | Lyddesign: Marcus Aurelius Hjelmborg | Lysdesign: Simon Holmgreen | Produceret af: Odense Teater