Lidt af det hele og ikke nok af noget
Den Jyske Operas tango-operette “María de Buenos Aires” kombinerer dans, skuespil og sang, men intet af det bliver rigtigt fuldendt.
★★★☆☆☆
Det bliver da også mere og mere moderne, det dér opera. Det århusianske Den Jyske Opera tager i disse år initiativer, der – Gud bedre det – vil gøre operaen tilgængelig for flere og interessant for nye operapublikummer. Også andre steder i operalandskabet ser vi tiltag, der tyder på, at jagten efter afløsere til det gråhårede segment er truttet i gang.
Den Jyske Opera påbegyndte med forestillingen “Kleopatra” deres “Den Danske Serie”, hvor særdeles hengemte værker med dansk oprindelse bringes frem i lyset. Og med babyoperaen “HjerteLyd” giver de musikoplevelser til de allermindste på 0-2,5 år og indoktrinerer dem – i begrebets bedste forstand – til et liv med opera.
Tango-opera til de arieforskrækkede
Og nu er Den Jyske Opera altså også på turné med operetten “María de Buenos Aires”, der sidste år fejrede sin 50 års fødselsdag siden urpremieren i Argentina i 1968. Altså en vårhare iblandt operaklassikerne. Forestillingen er dog nærmere en musikalsk, dialogbåren danseforestilling, men lad os bare kalde den en tango-opera. Her er der rytmisk musik og dansere, så det hele ikke bliver så arietungt.
Foto: Kåre Viemose
Der er altså risiko for med disse initiativer at give publikum alt for meget andet, end de klassiske operaværker, som trods alt har bevist sit værd igennem århundreder. På den anden side er opmærksomheden på, at opera er meget andet en storsyngende sopraner og endeløse slutninger, formodentlig af afgørende betydning for operaens opbakning i de kommende generationer.
Og så kommer der altså også både Mozart og Tjajkovskij på programmet hos Den Jyske Opera i løbet af det næste års tid. Her kan vi forhåbentligt få vores sult efter klassiske mesterværker stillet.
Ikke meget at være imponeret over
For det er altså ikke her til “María de Buenos Aires”, vi får nogen sult efter noget stillet. Der skuespilles, danses, synges og spilles musik, men intet af det når rigtigt flyvehøjde på noget tidspunkt. Musikken af den argentiske komponist Astor Piazzolla, som ellers er forestillingens højdepunkt, bliver spillet af et noget spinkelt orkester på seks musikere fra Det Jyske Musikkonservatorium under ledelse af Johanna Motter. Det bliver ikke så frodigt, som det kunne have været.
Iblandt de fire medvirkende på scenen er to af dem primært dansere i forestillingen. Deres opgave er, foruden at sige nogle få replikker, at danse argentinsk tango. Og her er Sean Stephens koreografi ganske argentinskagtig og utroligt varieret. Men der er stadig langt til Buenos Aires – både hvad angår koreografien og i særdeleshed dansernes evne til at gøre den stram og sensuel på samme tid. Genren er mærkbart fremmed for både Nicole Luketić og Markus Schneider.
Foto: Kåre Viemose
De to øvrige medvirkende er sangerne Yamil Borges og Kurt Ravn. Her er deres vokale evner klart overlegne i forhold til deres præstationer som skuespillere og dansere. Men mængden af sang er så begrænset, at vi kun hører for lidt til disse styrker. Kurt Ravn, der spiller hovedrollen som Duende, er i sagens natur den mest hjemmevante som skuespiller, men han får ikke nok at arbejde med fra iscenesættelsens eller medspillernes side, og dermed bliver hans karakter for overfladisk.
Dansende silhuetter til argentinske toner
I det hele tager ser vi en operette, som langt fra præsterer på det rent operamusikalske, fordi den har for travlt med at ville være danseteater og skuespildramatisk på samme tid. Men iscenesættelsen kan ikke bære det dramatiske, og den argentinske tango bliver for danseskoleagtig. Scenografisk og kostumemæssigt er forestillingen banal, og det er derfor særdeles svært at blive imponeret.
Indtil vi ser op på væggen. Om det er tilsigtet, vides ikke, men skyggebillederne af de medvirkende på scenen, som fra scenebelysningen bliver kastet i silhuetter op på væggen, er noget af det smukkeste og mest kunstfærdige, denne anmelder længe har set i et teaterrum. Men da forestillingen er på turné, og væggen tilhører Musikhuset Aarhus, så er den næppe kalkuleret med.
Ikke desto mindre er oplevelsen af disse dansende silhuetter til lyden af Piazzollas argentinske toner hele turen værd. Så kan vi bekymre os desto mindre om resten.
“María de Buenos Aires” spiller på turné i Aarhus, Horsens, Vejle, Aalborg, Randers og Odense til den 13. april 2019.
Musik: Astor Piazzolla | Libretto: Horacio Ferrer | Oversættelse: Leif V.S. Balthzersen | Bearbejdelse: Johanna Motter og Philipp Kochheim | Iscenesættelse: Philipp Kochheim | Musikalsk ledelse: Johanna Motter | Medvirkende: Yamil Borges, Kurt Ravn, Nicole Luketić og Markus Schneider | Koreografi: Sean Stephens | Scenografi og kostumer: Barbara Bloch | Lyddesign: Lars Reker | Lysdesign: Morten Chemnitz Kirches-Lindegaard | Produceret af: Den Jyske Opera
Del med dit netværk
