”1001 nat” udnytter ikke teatrets magiske virkemidler

Teater Republiques version af eventyrsamlingen ”1001 nat” fungerer mere som en udvidet højtlæsning, der aldrig rigtig forlader papiret.

★★★☆☆☆

Det er en mægtig scene, som Østerbro Teater i København stiller til rådighed for opsætningen af den digre eventyrsamling under titlen ”1001 nat”. Men det store scenegulv går rent til spilde, og skuespillernes glimrende formidlingsevner forbliver uforløste i de mere end to timers datidstekst og Staffan Valdemar Holms todimensionelle iscenesættelse.

Hvis man kan sige, at ”1001 nats eventyr” handler om noget, så er det om fortællekunstens evne til at gøre mirakler. En god fortælling kan få os til at se, forstå og føle – og i nogle tilfælde kan den redde liv.

Som da den unge kvinde Shahrazād vælger at sove hos kong Shahriyar, der har for vane at dræbe sine elskerinder efter en enkelt nats fornøjelse. Om natten fortæller Shahrazād en historie så spændende, at kongen er nødt til at lade hende overleve, så han kan høre fortsættelsen den næste nat. Det står på i omtrent 1001 nætter.

I teaterversionen kunne man så håbe på, at de smukke, drabelige, poetiske og erotiske fortællinger fik et scenisk liv, der tilførte ordene krop og spænding, rumlighed og æstetik. Det er jo dét, teatret kan.

Men selvom skuespillerne knokler for at holde liv i de mange karakterer – og ikke mindst lede os igennem de talrige sidehistorier, uden at vi taber tråden eller interessen – så bliver det aldrig nogen levende teateroplevelse. Det er som en udvidet højtlæsning, som er både sjovt og dygtigt formidlet, men som ikke rigtig slipper papiret.

Bente Lykke Møllers minimalistiske og dybe scenografi af rum, der hver indeholder en seng med sort sengetøj, bliver i kombination med Clement Irbils mættende lyssætning en æstetisk fornøjelse.

Men desværre forbliver den største del af scenografien en dunkel baggrundskulisse. For instruktøren lader hele forestillingen spille på en ganske tynd stribe på forscenen, hvor de fire medvirkende træder frem i lyset, når de taler, og så forsvinder de ud i mørket igen. Og dermed er scenen fuld af gode kvadratmeter, som aldrig bliver brugt.

Skulle vi virkelig have oplevelsen af fortællekunst i teatret, så skulle vi måske i stedet kigge imod storytelling-genren. Storytelling skræller scenografi og kostumer væk, mens den zoomer ind på skuespilleren, der fortæller historien med alle de greb og teknikker, som en god skuespiller besidder. Uden unødig plads og uden medspillere. Intimt og direkte.

I virkeligheden er det, vi får i ”1001 nat” på Teater Republique, en ubeslutsom mellemting imellem storytelling og teaterkunst. Og resultatet er, at vi hverken fænges af fortællingens kraft eller teatrets magiske virkemidler. Ærgerligt.

Forestillingen spiller i København til den 4. december 2021.

Idé og iscenesættelse: Staffan Valdemar Holm | Oversættelse fra arabisk: Ellen Wulff | Dramatisering: Karen-Maria Bille | Medvirkende: Stina Ekblad, Mille Hoffmeyer Lehfeldt, Stephanie Nguyen og Casper Crump | Scenografi og kostumer: Bente Lykke Møller | Lysdesign: Clement Irbil | Lyddesign: Anders Munch Amdisen | Produceret af: Østerbro Teater

Del med dit netværk