»Den, der har alting, bestemmer alting«
Børneforestillingen ”Alting er mit” handler om materialisme og magtstrukturer på en abstrakt, fantasifuld og musikalsk måde.
★★★★☆☆
Der var engang en pige og en dreng. Pigen havde alting, men drengen havde ingenting. Og hvordan kan man så lege sammen? Og hvem har egentlig lov at bestemme?
Det er spørgsmålet i børneforestillingen ”Alting er mit”, som er en samproduktion af Team Teatret, Teater O, Black Box Theatre og Nørregaards Teater.
Snart finder vi ud af, at det ikke kun er dukkehuse, samlekort og Playstation-spil, som pigen ejer, men at hun vitterligt har alting. Endda ædelmetaller, der der så kostbare, at de ikke kan købes for penge. Hun stiller det hele nidkært op, mens hun præsenterer det for drengen.
Og drengen, der ingenting har, må kun lege med på hendes præmisser:
»Den, der har alting, bestemmer alting,« siger hun.
Der går altså politik i den. ”Alting er mit” bliver en kritik af materialisme og magtstrukturer. Er det for højpandet for småfolkene? Egentlig lader det til, at fortællingen går ind hos indskolingseleverne, selvom abstraktionsniveauet indimellem bliver for højt for denne anmelder.
På mange måder minder forestillingen om bogen ”Den lille prins” af Antoine de Saint-Exupery. Vi skal virkelig have den gode fantasi med, hvis vi skal komme på bølgelængde med historien. Men gør vi det, når vi ind til noget fundamentalt vigtigt for os som mennesker. Og det er ret godt skuldret af ophavsmanden Lars Dammark.
Dimser og dingenoter
Det er klart, at en forestilling om ting ikke kan laves med ingenting. Heldigvis løfter også Claus Helbos scenografi og de rekvisitter, der bruges i forestillingen, sig op på et højere kunstnerisk niveau.
Efterhånden som forestillingen udvikler sig, dukker flere og flere dimser og dingenoter frem fra skufferne i det podie, som pigen stiller tingene op på.
Nogle møtrikker, der hænger i snore oven over den drejeplade med småsager, der snurrer langsomt rundt, fejer hen over tingene og danner en ambient, klokkespillignende lydkulisse. Og en del af dimserne er fjernstyrede mekanismer, som laver alskens rytmiske bankelyde. Tingene samler sig og bliver til musik.
De to medvirkende udfolder også fint historien og de små konflikter imellem drengen med ingenting og pigen med alting. Stig Reggelsen Skjold og Marie Vestergård Jacobsen, der begge er en del af Team Teatrets faste ensemble, er gode historiefortællere.
Desværre har ”Alting er mit” en udfordring i forhold til at fastholde vores opmærksomhed igennem de 40 minutter. Det hele foregår i et noget statisk tempo, som langsomt får spændingen til at fise ud af lokalet. Med lidt mere variation kunne vi bedre fokusere på historiens slutning.
Forestillingen spiller på turné i efteråret 2020.
Tekst og iscenesættelse: Lars Dammark | Medvirkende: Stig Reggelsen Skjold og Marie Vestergård Jacobsen | Scenografi: Claus Helbo | Komponist og lyddesign: Johannes Eberl Smed | Lysdesign: Søren Lydersen | Kostumer: Malene Redder Ruby | Produceret af: Team Teatret, Teater O, Black Box Theatre og Nørregaards Teater
Del med dit netværk
