Kaffe, kage og farfars anekdoter

Med fortællinger fra plejehjemmet og aktivitetscentret Møllestien har Aarhus Teater inviteret på site-specific-teater i “Anekdoter”. Historierne er indfanget og fortolket af skuespillerelever fra DDSKS Aarhus, samt bearbejdet og iscenesat af Sargun Oshana.

Aarhus Teaters koncept “Udflugten” skaber teater i nye omgivelser – og til dels også på nye måder. Tidligere på året kunne vi eksempelvis opleve forestillingen “Techno” efter romanen af Niels Henning Falk Jensby, som spillede på dansegulvet på homobaren GBAR i Aarhus.

Denne gang er interiøret ikke ligefrem disko-lys og dj-pult. I forestillingen “Anekdoter” er vi inviteret på kaffe og kage i Lokalcenter Møllestien, der fungerer som aktivitetscenter og plejebolig for ældre og pensionerede borgere. Der er hvide duge, lette gardiner og vaskevenligt linoleumsgulv. Og ikke mindst en bedstemoderlig duft.

“Jeg er 88 år, og jeg elsker tomater”

De medvirkende, som er 3. års-skuespillerelever fra Den Danske Scenekunstskole Aarhus, serverer kaffe og te til publikum. Vi fordeler tallerkener og teskeer ved bordet, og så går kagefadet rundt. Der er ingen grund til hastværk – vi når det jo nok!

Forestillingen er bygget op af fortællinger fra Møllestien, som skuespillereleverne har indsamlet og fortolket til en montage af dialoger og anekdoter. Endeligt er disse fortællinger bearbejdet og iscenesat af Aarhus Teaters husinstruktør Sargun Oshana.

“Jeg er 71,” siger den ene. “Jeg er 98,” siger den næste. De otte medvirkende formidler virkelige menneskers virkelige liv. I de virkelige omgivelser, hvor livet leves med hygge, fællessang og kortspil – velvidende om dødens hastigt nærmende fatalitet.

Teater ‘on location’

Det er netop det site-specifikke, der gør “Anekdoter” til en bemærkelsesværdig forestilling. Vi er der, hvor historierne fortælles; det er ikke anekdoterne, der kommer til teatret – det er teatret, der kommer til anekdoterne.

Man kunne velnok have fundet et plejehjem, der var lidt mere ‘bornholmerur’ og lidt mindre ‘socialinstitution’, hvis man ønskede at udnytte effekten af udflugten til fulde. Men Møllestien ligger centralt i byen, og diversiteten i fortællingerne på stedet er uden tvivl stor.

Iscenesættelsen af Sargun Oshana er listigt orkestreret på en måde, så de separate bidder af historier ikke bliver for abrupte. Udtrykkene flyder sammen og snor sig ind igennem hinanden. Oshana udnytter rummet optimalt, selvom der hverken er scene, mørklægning eller særligt god plads. Han får skabt et dynamisk arrangement, der hen imod slutningen også strækker sig helt ud i byrummet uden for vinduerne.

Næsten som borgerteater

Det kan da mærkes, at vi har med skuespillerelever at gøre i denne forestilling. Og det kan da også mærkes, at forestillingen ikke besidder en dramatikers generelt bredere palet af sproglige farvenuancer, ligesom de virkelige mennesker, der portrætteres, bliver lidt flade i forhold til de digtede karakterer, vi normalt oplever i teatret.

På den måde er “Anekdoter” lidt som borgerteater, hvor realismen bliver en vigtigere pointe end dramatikken. Men konceptet holder vand, og budskabet til publikum er relevant. Vi kan nemlig selv bestemme, hvordan vores fremtid skal være. Og tiden går – verden forandrer sig.

Vi har stadig medborgere, der husker Besættelsen. Vi har medborgere, der græmmes over de unges asociale brug af smartphones. Og vi har medborgere, der adapterer ungdommens sprog og hygger sig med nutidens dårlige vaner. Som unge har vi meget at lære, men det har vi heldigvis også som ældre.

“Anekdoter” spiller på Lokalcenter Møllestien på Grønnegade i Aarhus ind til den 23. juni 2018.

Bearbejdet og iscenesat af: Sargun Oshana | Medvirkende: Alexander Krumhausen, Arian Kashef, Maria Cordsen, Clara Ellegaard, Johannes Zois, Rasmus Skaarup og Sarah Francesca Brænne | Produceret af: Aarhus Teater