Moderne dans, ballet og skuespil mødes

★★★★☆☆

I Signe Fabricius‘ fortolkning ser vi Bonnie og Clyde som bagmændene i Barrow-banden, der først på kluntet vis mislykkes med de simpleste smårøverier og senere bliver professionelle og barbariske kriminelle. Det meste af tiden er de på flugt fra en politistyrke, der skildres som en flok dumme muskelbundter med en selvhøjtidelig kriminalkommissær i spidsen.

Selvfølgelig spiller Bonnie og Clydes kærlighedshistorie også en rolle. Og som anslag – og baggrund for deres kriminelle løbebane – er Den Store Depression illustreret enkelt og klokkeklart med lyden af en mønt, der falder til jorden, hvorefter alle desperat kaster sig ned på knæ for at lede efter mønten. Men når vi forlader teatret, er det de mange miles i bilen med banden på amerikanske motorveje, vi husker. Det er først og fremmest en kriminalhistorie, hvor vi på forhånd kender både gerningsmændene og slutningen.

Billedrigdommen i Signe Fabricius‘ iscenesættelse og koreografier er fortræffelig, og stilen er selvironisk og særdeles underholdende. Kombinationen af moderne dans og ballet – både i symbiose og i kontrast – er fremragende. Og den musikalske ledsagelse af både klassiske og moderne værker fletter sig umærkeligt sammen i et forførende lydunivers.

Får vi så, som vi kan forvente, det bedste af to verdener, når Betty Nansen Teatret vælger at fusionere skuespil og dans? Nej, vi får desværre for lidt af begge dele. Vi er slet ikke færdige med Astrid Elbos balletben og Stephanie Nguyens streetdance-politikommissær. Og der er som sagt langt mere at komme efter, hvad angår fortællingen om Bonnie og Clyde.

Det er ikke første gang, vi ser fusioner på teatret. Denne kombination er heller ikke ny. Men den har uden tvivl et potentiale, som vi foreløbig kun har set toppen af.

Koreografi og iscenesættelse: Signe Fabricius | Medvirkende: Astrid Elbo, Ulrik Birkkjær, Stephanie Nguyen, Veronica Bracaccini, Suad Demirovic, Robert Malmborg og Mads Gronemann | Scenografi: Ida Grarup | Lysdesign: Súni Joensen | Produceret af: Betty Nansen Teatret