Forestillingen Brokenhagen går tæt på embedsmændene bag politikerne under COP15-topmødet. Vi bliver lovet en “politisk thriller” på plakaten, men spændingen nåede ikke helt ud over scenekanten.
★★★☆☆☆
Vi husker alle skandalemødet i København – COP15. Eller om ikke andet nogle af de uheldige klip fra tv, hvor en meget træt Lars Løkke Rasmussen forsøger at holde styr på tropperne i Bella Center. I teaterselskabet Von Badens forestilling Brokenhagen ser vi fire politiske embedsmænd, der forsøger at få en aftale i hus. Imellem de fire opstår en række konflikter, og idet de parvis arbejder for hver sin minister, har de på en gang samme mål og forskellige interesser.
På et tekstmæssigt plan er idéen god, og replikkerne fungerer isoleret set godt. Skuespillerne har et naturligt tag på det avancerede sprog, men desværre er publikum ikke helt så familiære med terminologien. Vi må omkring 20 minutter ind i forestillingen, før det bliver tydeligt, at eksempelvis ordet “klima” her betyder “Klimaministeriet”. Umiddelbart synes det at være oplagt, men da de to af embedsmændene arbejder i netop “klima”, er det ikke noget, man burde skulle gætte sig til.
Konflikterne i forestillingen er noget diffuse. Vi skal et godt stykke ind i forestillingen, før der kommer nogen egentlig interessant konflikt; hvem skal sidde i topmødets formandsstol? Vores minister eller deres minister. Det bliver interessant, fordi vi husker, hvordan det gik, da Lars Løkke Rasmussen overtog formandsskabet efter Connie Hedegaard. Og når forestillingen handler om embedsmændene bag politkerne, er det netop en konflikt, vi gerne vil se. Det fungerer godt!
Foto: Pressebillede, Von Baden
Men foruden kampen om formandsstolen bliver der åbnet for en række andre historier, som hverken bliver fulgt til dørs eller brugt til noget af betydning. I starten vælger en af embedsmændene for eksempel at ignorere et opkald fra sin kone, som åbner for en historie om at prioritere sit arbejde højest. Eller muligvis en historie om utroskab eller skilsmisse. Det er banalt, ja, men det er den slags historier, vi som publikummer selv prøver at skabe, når vi endnu ikke har fået noget andet at vide. Det er det, de fleste teaterforestillinger og film handler om, og det kan man enten vælge at forholde sig til eller ignorere, men sidstnævnte fungerer som regel ikke.
Forestillingen foregår i et lille lokale i Bella Center. Scenografien er naturlig og præcis så klinisk, som man kunne forestille sig et embedsmandslokale under COP15. Lækre detaljer og behagelige farver. Dertil kommer et lys- og lyddesign, som matcher forestillingens intensitet og skuespillernes karakterudvikling.
I iscenesættelsen af Morten Lundgaard bliver klimaet sat i spil som et tiltagende, truende pres i form af en isbjørn. Sjovt tænkt. Det samme gælder en række effekter, som kommende publikummer skal have som en overraskelse. Desværre slutter den overraskende del af det, da de samme effekter genbruges i mangel på bedre.
Forestillingen spiller på Katapult i Aarhus til den 1. maj 2013. Derefter spiller den på Teater Grob i København fra den 22. maj til 12. juni 2013.
Del med dit netværk
