“Dobbelt V” er mere musikalsk comedy end teater

Det selvbiografiske onemanshow “Dobbelt V” af og med Wahid Sui Mahmoud passer til Blaagaard Teaters nye profil, men halter rent dramatisk.

★★★☆☆☆

Den selvbiografiske monolog “Dobbelt V” er den første forestilling på programmet hos Blaagaard Teater – det nye navn for Teater Grob, som Sargun Oshana overtog som teaterchef i 2021. Med det nye navn følger en ny kunstnerisk profil, der “præsenterer historier fra de mange forskellige og fascinerende stemmer, der findes i Danmark, og som repræsenterer alle de ansigter og kroppe, vi ser i samfundet,” som Sargun Oshana udtaler på teatrets hjemmeside. Og dén profil passer “Dobbelt V” godt ind i.

Her udfolder skuespiller Wahid Sui Mahmoud sin egen personlige historie om at være født i Jordan og opvokset i Danmark med en arabisktalende far. Vi ser ham som tolk imellem sin far og sin lærer til skole-hjem-samtalen, hvor han hustler sig til mere fritid under ramadan. Vi ser ham smadre et solarium med vennerne og vralte ned ad gaden som en gangster med dynejakke på. Og ikke mindst ser vi ham forsøge at frigøre sig fra fordommene (også Inger Støjbergs og Mette Frederiksens) om arabiske macho-mænd, der slår deres børn og skaber utryghed på gaden.

Det hele begynder i en lille, hvid Ford, som står på scenen. Wahid Sui Mahmoud sidder inden i bilen. I baggrunden kan vi svagt høre Sanne Salomonsen synge “Sui Sui”, der passer til både navnet og temaet. Wahid sidder og venter på sin søn, der er inde at spille fodbold, og imens fortæller han publikum om sin opvækst. Manuskriptet ledsages af sange, som Wahid selv synger, og indimellem inddrages publikum til at læse op af et brev eller en sms.

Blaagaard Teater kalder selv forestillingen et onemanshow, og det er nok det nærmeste, vi kommer på en egentlig genrebetegnelse. For der er mere tale om en performance med noter af comedyshow, end en dramatisk monolog. Og selvom Wahid Sui Mahmoud har fået manuskriptassistance af blandt andre dramatiker Anna Skov Jensen, og den rent sprogligt har mange kvaliteter, så synes forestillingen altså at være til den svage side. For hvad vil den foruden at være en ren og skær selvbiografi? Hvor er erkendelsen? Er der et vendepunkt? Bliver nogen klogere her?

Til premieren var salen velbesøgt af arabisktalende unge, der grinede højt og indforstået, når Wahid (eller hans far over højtaleren) indimellem brugte arabiske udtryk. Og der er ingen tvivl om, at “Dobbelt V” på mange måde skildrer en opvækst og et miljø, som flere af disse unge kan genkende. Og det er et område, der er en gruppe af borgere, der er åbenlyst underrepræsenteret på den danske teaterscene. Dermed er “Dobbelt V” oplagt i Blaagaard Teaters repertoire.

Men som teaterforestilling er der altså en del, der halter bagefter. Ikke mindst bliver den fuldvoksne Ford, som givetvis har været svær at få ind på scenen, et temmelig uelegant monstrum. Og man er ligesom nødt til at bruge den, når den nu er der, så alt muligt foregår i og omkring bilen – som om man har besluttet, at det er for besværligt at få den ud igen, så nu hænger man på den – og det virker indimellem meget påtaget.

Og hvadenten det er et onemanshow eller en monolog, så stiller det temmelig store krav til den udøvende på scenen som solist, og i dén forstand er Wahid Sui Mahmoud bare ikke stærk nok. Han kan lidt af det hele – både sang, dans, comedy og skuespil – men intet af det bliver stærkt nok til at kunne bære en monolog hjem. Der skal lidt flere værktøjer i værktøjskassen til dén disciplin.

Så “Dobbelt V” lykkes først og fremmest, fordi den skaber den repræsentation på scenen, som er så alvorligt tiltrængt. Og hvis den rent faktisk er med til at få et nyt segment i teatret, som må være Blaagaard Teaters målsætning, så er den per definition en succes. Spørgsmålet er blot, hvad “Dobbelt V” bidrager med, som et regulært comedyshow med eksempelvis Mahamad Habane eller Adam & Noah ikke har? Det har denne anmelder i hvert fald svært ved at få øje på.

Forestillingen spiller på Blaagaard Teater (tidl. Teater Grob) på Nørrebro til den 15. september 2022.

Manuskript: Anna Skov Jensen og Wahid Sui Mahmoud | Iscenesættelse: Anastasia Holst Nørlund | Medvirkende: Wahid Sui Mahmoud | Scenografi: Laura Løwe | Lysdesign: Mathilde Hyttel | Lyddesign: Daniel Fogh | Produceret af: Blaagaard Teater

Del med dit netværk