ANMELDELSE: Afgangsreadings fra Dramatisk Skrivekunst, Teater Grob

Psykologisk og psykedelisk dramatik fra Scenekunstskolen

De to afgangsstuderende fra på DDSKS dimitterer med værkerne “Fra et sted hvor ingenting kan gro” og “Bygningen”.

Der er noget særligt over at opleve afgangsforestillingerne fra . Det er altid som et kig ind i fremtiden, når morgendagens scenekunstnere for første gang folder vingerne ud.

Det gjaldt også denne mandag aften på Teater Grob i København, hvor og , der dimitterer fra (DDSKS), præsenterede deres afgangsprojekter. Det skete med to afgangsreadings, der er iscenesat af . På scenen stod , , og andetårsstuderende fra bl.a. skuespiluddannelsen i Odense.

Som readings er det hovedsageligt teksten, der er i centrum, mens skuespillerne fortrinsvist læser op fra manuskriptet. Enkelte scener er dog spillet med manuskriptet i hænderne, så vi som publikum også får en fornemmelse af værkernes sceniske udtryk.


Fra et sted hvor ingenting kan gro
af

Lotte er midt i livet og barnløs. Hendes drøm om at blive mor er efter lang tids fertilitetsbehandling stadig ikke gået i opfyldelse. Og da hun efterhånden har svindlet sig til en hel del penge, som hun blandt andet har brugt på fertilitetsbehandlinger sammen med sin mand, må hun til sidst flygte til Kap Verde.

Det bliver en nærmest terapeutisk rejse for hende, hvor hun foruden en lokal flirt også møder sig selv. Hendes indre barn, traumer og tanker bliver manifesteret af en forfrossen prinsesse i et badebassin og to plageånder ved navn Bimle og Bamle. På den måde lægger et surrealistisk lag oven på sin realistiske fortælling, hvor vi indimellem får fornemmelsen af, at hendes flugt til Kap Verde i virkeligheden er et drømmesyn.

Dette spændingsfelt imellem realisme og surrealisme er særdeles underholdende, og det giver stilmæssige associationer til Line Knutzons dramatik som eksempelvis “Livstidsgæsterne” på (2020). Samtidig minder de psykologiske tematikker på visse måder om Anna Bros angstforestillinge “Rædsel” på Teater Grob (2020).

leder os elegant igennem forestillingens spring i tiden, hvormed hun gradvist åbner fortællingen for os. På replikniveau beskriver hun præcist både karaktertræk og omgivelser, når Lotte for eksempel siger “I've never had this much time before”, eller når hun og hendes mand diskuterer hverdagspraktik med replikker som “der var hamburgerryg på menuen i kantinen” og med ord som “opvasketabs” på indkøbslisten.


Bygningen
af

I ' dystopiske klimaforestilling er hele verdens befolkning samlet i én bygning på en flad ø. Her møder vi tre typer af karakterer: Naturen i form af fotosyntesen med det fængende navn C6H12O6, menneskene i 2D ligesom i tv, samt de geometriske figurer i 3D.

Herefter følger en absurd undergangsfortælling, hvor beboerne i bygningen forsøger at holde hovedet ovenvande, luften bliver tyndere, hvaler strander i kælderen, skraldet hober sig op og naturkræfterne slår kolbøtter. Imensbegynder et par på 21. etage at få børn i underlige former, og de er i på mærkværdig vis i stand til at trække vejret uden ilt.

Værket er nærmest psykedelisk i sin måde at udfordre vores virkelighedsopfattelse på, og samtidigt er scenerne fra beboernemøderne så groteske parodier på mennesket, at vi ikke kan undgå at genkende vores egne værste sider. Derudover indeholder den interesse formgreb som eksempelvis korte scener, der kun består af lyde eller stilhed, samt filmiske krydsklipninger, som synes at virke overraskende godt i denne sammenhæng.

“Bygningen” er således både underholdende og original, men den er også for et publikum, der vil udfordres ud over det sædvanlige. Og måske kræver den en instruktør, hvis hjerne er lige så krøllet som dramatikerens, hvis den virkelig skal lykkes på scenen i en senere opsætning.


Dramatikere: og | Iscenesættelse: | Medvirkende: , , , , , , , , og  | Produceret af:

Del med dit netværk