ANMELDELSE: Cirkus ifølge Bubber, Cirkus Arena

Cirkus Arena gentager sig selv

I “Cirkus ifølge ” fra er cirkusmagien stadig forførende, men udvalget af artisterier bliver for uopfindsomt i anden del.

★★★★☆☆

er vendt tilbage til , men denne gang er det ikke som badekarvært med smækbukser og kasket, men som sprechstallmeister med rød cirkusuniform.

Dette års cirkusforestilling fra Arena hedder ”Cirkus ifølge ”, og han har angiveligt selv været med til at udvælge artistnumrene til forestillingen. Men familien Berdino, der står bag , har nok også haft sine idéer.

er igennem forestillingen på slap line med små indlæg, mens cirkustjenerne gør manegen klar til næste nummer. Han fortæller om cirkussets historie og sin egen kærlighed til genren – foruden selvfølgelig at præsentere artisterne på den dér særlige, cirkusagtige måde.

Cirkus kommer til byen

Udefra er cirkusteltet enormt, og dyrskuepladsen i Horsens, hvor denne anmelder er på besøg, er fyldt af cirkusvogne, lastbiler og campere. Før forestillingen, i den bidende aprilkulde, kommer klovnen hjemligt vandrende over pladsen iført badekåbe og med bare ben.

Der er børn, der får lov at prøve en tur på hesteryg, og der er små indhegninger til cirkussets dyrehold. Forteltet dufter af den sære, sødlige blanding af popcorn, pandekager og candyfloss, og selve cirkusteltet lugter af både frisk savsmuld, teltdugens plastik og hestepærer.

For alle os, der har været i et cirkus før – om det så har været som barn eller så sent som sidste sommer – så er det en fuldstændigt genkendelig og nærmest nostalgisk atmosfære, som cirkus bringer med sig til byen.

To gange er dobbelt så godt

Men det er jo ikke gjort med en stribet teltdug og nogle hestetrækkende medarbejdere. Der skal også artisterier til. Og her er også med – i hvert fald i første halvdel af forestillingen.

Der er akrobater på gynge og i trapez, der er dresserede heste og duer, der er hæsblæsende motorcykelkørsel i dødskugle, der er klovnerier af , og så er der Oleg Izossimovs virtuose håndstandsnummer.

Det hele ledsages af et ægte cirkusorkester, der ikke blot evner at slå et slag på bækkenet, når der skal klappes, men også at gøre selv en Volbeat-sang cirkusagtig.

Men i anden halvdel virker det til, at fantasien er sluppet op, for her får vi næsten det hele én gang til; flere håndstandsartister og flere trapeznumre. Laura Berdinos heste er byttet ud med Karsten Berdinos dromedarer, men nummeret er stort set det samme.

Ser vi på numrene hver for sig, så er de før set mere fascinerende og spændende – også af på tidligere turnéer. Men Arena formår at skabe den magiske cirkusstemning, og den skal man ikke være barn for at kunne lade sig forføre af.


Iscenesættelse: og | Sprechstallmeister: | Medvirkende: , , , , , , , , , og | Musikproduktion og kapelmester: | Kostumer: og | Lysdesign: | Lyddesign: | Produceret af:

Del med dit netværk