”Ligeret til alle kvinder!”
Betty Nansen Teatret opsætter Aischylos’ 2500 år gamle og aktuelle drama ”De asylsøgende kvinder” om kvinders og flygtninges rettigheder.
★★★★★☆
Der bliver trampet i gulvet, skreget og hylet, sunget og danset på Betty Nansen Teatrets anneksscene Edison i disse dage. Omtrent et dusin unge piger udgør tilsammen hovedrollen som den flok kvinder, der flygter med båd fra Egypten til byen Argos i Grækenland for at søge asyl.
»Tvangsægteskab er vold mod kvinder,« råber de, da de forsvarer deres grund til at flygte fra de mænd, som de skal giftes med.
Men hvad gør kongen af Argos, når en flok kvinder søger om ophold i hans ellers fredelige rige? Hvis han giver dem asyl, vil det starte en krig, og hvis han afviser dem, vil det kaste skam og vanære over byen.
Lyder det genkendeligt? Der er ingen tvivl om, at dette klassiske drama fra cirka år 450 f.Kr. stadigvæk er højaktuelt i dag. Og i David Greigs bearbejdning og ikke mindst Simon K. Bobergs iscenesættelse på Edison er der ikke lagt skjul på det politiske budskab.
Kongen vender sig om mod publikum og spørger direkte ud i salen: asyl eller ej?
Forestillingen ”De asylsøgende kvinder” har dermed to grundlæggende temaer. For det første de moralske overvejelser i forhold til asylpolitik i det samfund, vi er en del af. Kan vi tillade os at tage flygtninge ind under vore vinger, hvis det har risiko for at omstyrte vores samfund? Og kan vi tillade os at afslå, når et medmenneske rækker hånden ud og beder om vores hjælp?
For det andet handler forestillingen om kvinders ret til at bestemme over sig selv – og det bliver efterhånden det primære fokus i beretningen, der ender med kampråbet: »Ligeret til alle kvinder!«
Forestillingen taler derfor i mere end én forstand ind i vores tid, hvor asylpolitikken til stadighed diskuteres, og hvor ligestilling i den offentlige debat bliver talt ned af nogle og talt op af andre. Og selv om Aischylos’ tekst er oversat og bearbejdet til den forestilling, vi ser i dag, ligesom der er komponeret musik til korets sange, så er det altså budskaberne fra oldtidens Grækenland, vi her får serveret. Spørgsmålet er blot, hvornår vi bliver klogere.
Udover at forestillingen har en masse på hjerte, så er den også særdeles veludført – ikke mindst af de unge kvinder. Det er imponerende, at Betty Nansen Teatret har kunnet opstøve en så dygtig talentmasse af frivillige performere i København. Det bliver derfor også afgørende, at deres afløsere, når forestillingen spiller i henholdsvis Aalborg og Malmø, er lige så velfungerende som gruppe. Ellers er der fare for, at forestillingen falder til jorden.
Lad os blot håbe, at det ikke sker. Forestillingen har nemlig masser af musikalske og sceniske kvaliteter, som gør den fortjent til at få lykke på rejsen.
Tekst: Aischylos | Bearbejdelse: David Greig | Oversættelse: August Bovin Boberg og Simon K. Boberg | Iscenesættelse: Simon K. Boberg | Medvirkende: Jesper Hyldegaard, Mikael Birkkjær og Ida Cæcilie Rasmussen, samt et kor af lokale amatørperformere | Komponist: John Browne | Musikere: Bebe Risenfors (kapelmester), Katerina Anagnostidou og Carolyn Goodwin | Scenografi: Edward Lloyd Pierce | Produceret af: Betty Nansen Teatret, Aalborg Teater og Malmö Stadsteater