”Den unge Werthers lidelser” både nutid og altid

Goethes ”Den unge Werthers lidelser” opsættes nu i to vidunderlige versioner, der går til opgaven med vidt forskellige indgangsvinkler.

Selvom Goethe måske ikke er en forfatter, vi taler meget om, så er han i disse måneder højaktuel i dansk teater. Ikke mindre end to opsætninger af ”Den unge Werthers lidelser” fra 1774 kan opleves i Aalborg, Aarhus og København.

På Aalborg Teater opsættes forestillingen med iscenesættelse af nyuddannede Jennifer Vedsted Christiansen, mens Aarhus Teater i samarbejde med Sort/Hvid i København opsætter forestillingen med iscenesættelse af stortalentet Sargun Oshana.

Og det er blevet til to vidunderlige forestillinger, der begge med succes formidler historien og gør den relevant for os, men som også griber opgaven an på to vidt forskellige måder.

Trekantsdrama

I Aalborg Teaters version er det trekantsdramaet, der er i fokus. Her bliver Werthers forelskelse i Lotte og Lottes forlovelse med Albert det primære omdrejningspunkt igennem forestillingen.

Albert (Martin Ringsmose) fremstår som en venlig og besindig mand, der langt fra vil stå i vejen for Werthers og Lottes kærlighed, hvis Lotte skulle vælge Werther i stedet. De forsøger begge at overbevise Werther om, at livet fortsætter, og at der kommer flere forelskelser. Det virker, som om den største frustration ligger hos de to, der ikke kan nå ind til Werther og tale ham til fornuft.

Lottes (Maria Henriksen) kærlighed til Werther er troværdig, og samtidigt forstår vi også, at forholdet til Albert er mere værdifuldt for hende. Det bliver dermed også en forestilling om ægte kærlighed og en flygtig forelskelse – om at falde for én, man ikke nødvendigvis skal dele resten af livet med.

Gustav Dyekjær Giese udtrykker både Werthers ydre skønhed og indre konflikt igennem en nærværende og rørende skuespilpræstation. De store følelser synes at blive klemt inde i den drengede naivitet, og det giver en fremragende spænding til dramaet. Og man mærker, at Jennifer Vedsted Christiansen nærer omsorg for den unge Werthers voldsomme følsomhed.

Forelskelse er tidløs

I Sargun Oshanas iscenesættelse på Aarhus Teater er det den mere fundamentale vinkel, der er fokus på. Hvad er livet værd, hvis man ikke kan blive elsket af den, man elsker? Her smutter Alexander Mayah Larsen ind og ud af rollerne som Werthers skyggeside og rivalen Albert. Og Werthers kærlighed bliver ikke gengældt af Lotte i samme grad, hvilket gør hans deroute endnu mere grufuld.

Her fremstår de alle tre som store børn eller unge voksne, og dramaet kunne foregå på et hvilket som helst gymnasium i dag. Vi møder først Lotte (Sara Viktoria Bjerregaard) med en rygsæk, og Werther (Simon Mathew) kommer løbende over scenen, som om han forsøger at rende fra nogen i en skolegård.

I Aarhus kombinerer Nathalie Mellbyes scenografi og kostumer 1700-tallet og 2019 ved et føre os ind i noget, der minder om en forfalden klosterkirke. Der er revner i murværket, romerske søjler og grafitti på væggene. I modsætning dertil kommer vi i Aalborg ind i et hvidt, klinisk rum med lys og spejlvægge, hvor vi føler os nøgne og udstillede.

På den måde opdaterer begge teatre Goethes ”Den unge Werthers lidelser” uden at gøre den nutidig. I Aalborg Teaters version er udtrykket tidløst, og på Aarhus Teater og Sort/Hvid kombineres fortid, nutid og fremtid.

Aalborg Teater:

Af: Johann Wolfgang von Goethe | Dramatisering: Andrea Koschwitz og Jan Bosse | Oversættelse: Niels Brunse | Iscenesættelse og bearbejdelse: Jennifer Vedsted Christiansen | Medvirkende: Gustav Dyekjær Giese, Maria Henriksen og Martin Ringsmose | Scenografi: Frederikke Dalum | Lysdesign: Mia J. Willett | Lyddesign: Kristian Berg | Produceret af: Aalborg Teater

Aarhus Teater:

Af: Johann Wolfgang von Goethe | Iscenesættelse og bearbejdelse: Sargun Oshana | Medvirkende: Simon Mathew, Sara Viktoria Bjerregaard og Alexander Mayah Larsen | Musik og lyddesign: Di Garbi | Scenografi og kostumedesign: Nathalie Mellbye | Lysdesign: Jim Falk | Produceret af: Aarhus Teater og Sort/Hvid

Del med dit netværk