Musicalen “Drewsen” er en fornem hyldest til Silkeborg by
I anledning af Silkeborgs 175-års jubilæum har Musical Silkeborg skabt en ny musical om Michael Drewsen, der var med til at grundlægge byen.
★★★★☆☆
Uden for Jysk Musikteater i Silkeborg kan man høre Gudenåen bruse nær udløbet til Silkeborg Langsø. Det var omtrent her, den driftige fabrikant Michael Drewsen i 1844 opførte sin papirfabrik med hjælp fra vandmøller og åens stærke strøm. Fabrikken voksede hurtigt, og allerede to år senere var Silkeborg by en realitet.
“Drewsen – Papirbyen ved Himmelbjerget” er en nyskrevet musical, som Musical Silkeborg opfører i anledning af byens 175-års jubilæum. Historien, der har biografisk karakter, er skrevet af dramatiker Simone Isabel Nørgaard, som for to år siden havde stor succes med sin fremstilling af videnskabskvinden Inge Lehmann i forestillingen “Jordens indre” på Folketeatret.
I begge forestillinger har Nørgaard samlet et omfattende og gennemresearchet materiale og krydret det med visse dramatiske friheder. I “Jordens indre” spillede Niels Bohr eksempelvis en større rolle i Inge Lehmanns liv, end han formentlig gjorde i virkeligheden. Det samme gælder i “Drewsen”, hvor H.C. Andersen fremstilles som en nær ven af huset, hvilket nok er en generøs pyntning på historien.
Men stjernedrysset understreger og understøtter forestillingens formål, som først og fremmest er at hylde byen og dens borgere. Og den får ikke for lidt. For de første årtier i byens historie kædes sammen med begivenheder som den europæiske revolutionstid, de slesvigske krige og enevældets ophør. Vi får faktisk indtryk af, at grundloven aldrig var blevet til noget, hvis det ikke var for Michael Drewsen og silkeborgenserne.
Men ska' der være fest, så la' der være fest. Og billedligt talt tænder musicalen et prægtigt lys over byen på 175-året, ligesom Drewsens indførelse af gaslamper gjorde i byens gader i 1856.
I det store hele er “Drewsen” en både smuk og velskabt forestilling. Melodisk er Peter Rosendahls nykomponerede musik aldeles vellydende og stemningsskabende, og Jens Frausings scenografi er stilmæssigt gennemført uden at fylde for meget. Helle Hansens sangtekster er fortællende og letforståelige, ligesom iscenesættelsen af Thomas Agerholm er simpel og tilgængelig.
En enkelt genistreg skinner særligt igennem. Forestillingen strækker sig over adskillige årtier, og disse spring i både tid og sted fungerer storartet i manuskriptet og iscenesættelsen. Her får vi momentvist glæde af de teatralske virkemidler, der aktiverer vores abstraktionsevne.
De mange tidshop giver samtidig nogle gode temposkift i musicalen, der ellers er noget langsommelig og statisk. Peter Rosendahls musik bliver temmelig monoton i sin rytme, selvom den umiddelbart kommer med mange forskellige udtryk. Simone Isabel Nørgaards manuskript fortæller alt for mange unædvendige sidehistorier, som gør forestillingen alt for lang. Og i det hele taget synes timingen at halte – særligt når det gælder kunstpauser i og omkring sangene – så vi aldrig får en fornemmelse af flow.
Hvad angår de medvirkende, så er der næsten kun godt at sige om deres præstationer. De fleste i ensemblet er amatørskuespillere, som vi selvfølgelig har andre forventninger til, end til de professionelle medvirkende. Men generelt er de alle velplacerede i deres roller, og særligt som kor er de særdeles velklingende i Peter Rosendahls smukke korsatser.
I titelrollen som Michael Drewsen er Mathias Flint meget velfungerende, og han formår at få både dybde, nuancer og en gribende udvikling ind i sin karakter. Man kunne ønske sig, at han var blevet udfordret mere i personinstruktionen, ligesom et bemærkelsesværdigt fravær af karakterarbejde hos de øvrige hoved- og biroller tyder på, at det individuelle arbejde ikke er er blevet prioriteret under prøverne.
Vokalt er der dog masser af kvaliteter i musicalen, hvor både Lars Mølsted (i rollen som H.C. Andersen) og Maria Skuladottir (i rollen som Amalie “Malle” Drewsen) imponerer selvfølgeligt med deres solopræstationer. Også det unge firkløver bestående af Michael Drewsens børn Johanne (Karoline Toksvig Gammelgaard) og Christian (Magnus Jakobsen) og deres kærester Krieger (Hans Vincens) og Olivia (Ann Charlotte B. Madsen) leverer nogle imponerende vokalpræstationer i slutningen af forestillingen.
Silkeborg har fortjent at fejre 175-året med stolthed, og det hjælper musicalen “Drewsen” i høj grad til med. Og selvom den måske ikke bliver en ny musicalklassiker, så er den absolut et besøg værd. Ikke mindst må vi takke for, at der her er blevet skabt et nyt værk i modsætning til de udtrådte musicaltitler, som ellers normalt pryder de semiprofessionelle teatres plakater.
“Drewsen – Papirbyen ved Himmelbjerget” spiller i Jysk Musikteater i Silkeborg til den 7. november 2021.
Manuskript: Simone Isabel Nørgaard | Musik: Peter Rosendahl | Sangtekster og musik: Helle Hansen | Iscenesættelse: Thomas Agerholm | Kapelmester: Henrik Svenning | Medvirkende: Mathias Flint, Maria Skuladottir, Lars Mølsted, Karoline Toksvig Gammelgaard, Magnus Jakobsen, Hans Vincens, Ann Charlotte B. Madsen, Mathias Myrthue Justesen, Kasper Kragh Nielsen, Ib Lundgård, Michael Teglborg Andersen m.fl. | Scenografi: Jens Frausing | Koreografi: Stine Skovby | Lysdesign: Sune Verdier | Lyddesign: Bent Sander | Produceret af: Musical Silkeborg
Del med dit netværk
