Sanserne sitrer i Lollikes “En fortælling om blindhed”

Vi ser ikke forestillingen ”En fortælling om blindhed”. Vi hører den i hovedtelefonerne, mens vi mærker angsten brede sig i kroppen.

★★★★★★

Kender du det, at du lige har lagt dig godt til rette i teatret? På Studio-scenen i Aarhus Teaters kælder oplever vi forestillingen ”En fortælling om blindhed” liggende på hver sin feltseng. Med matterede briller, hovedtelefoner og mundbind på.

Det er den portugisiske nobelprismodtager José Saramagos roman fra 1995, der er blevet omskabt til en teaterforestilling af Sigrid Johannesen og Christian Lollike. Iscenesættelsen er af samme Lollike.

Ja, dén Lollike. Ham med Breivik-manifestet og zombieforestillingen og spastikeren, der blev bollet i et skudhul i hovedet. Ham med et splinternyt og nu kommunalt nedskæringsramt teater i Kødbyen. Ham med både Teaterpokalen og Reumert-statuetter på trofæhylden.

Men det her handler ikke om ham. Det handler om os. Om en blindhedsepidemi, der eksploderer.

Muntre coronareferencer

Det hele begynder, mens en mand holder for rødt i et lyskryds, og da der bliver grønt, er han blevet blind. Snart stuves mennesker sammen på hospitaler, og blod og bræk flyder imellem sengene.

I ”En fortælling om blindhed” sættes menneskeheden og menneskeligheden på prøve. Det er da meget morsomt, da forestillingen indledes med ord som »samfundssind« og »retningslinjer«. Vi kender jo efterhånden terminologien bedre, end vi kunne ønske os.

Men de muntre coronareferencer bliver hurtigt erstattet af langt væsentligere spørgsmål:

Ville du som kvinde lade dig voldtage, hvis det kunne skaffe mad til dig selv og dine sultelidende ligesindede? Og ville du som mand, helt ærligt, ikke også udnytte situationen? Hvor godt kender vi egentlig os selv?

Lollike på plakaten

Det er skuespiller Simon Mathew, der stiller os spørgsmålene. Vi så ham, før vi tog brillerne på: klædt i hvidt, hvidmalet hoved og i et hvidt rum. Vi ligger og lytter til en række stemmer, der er indtalt på forhånd, som bliver suppleret af ord og lyde fra Simon Mathew og hans rekvisitbord midt i rummet. 

De matterede briller giver os kun mulighed for at se lys. Balder Nørskov har skabt designet af pulserende lamper, søgende projektører, varme solstråler og knaldrøde blodstænk. Asger Kudahl har dertil skabt et lyddesign, der i hovedtelefonerne minder om en Stanley Kubrick-film.

Vi kommer på alle måder helt uden på tøjet i denne forestilling; ned i kroppen, ud i angsten, op i næseborene og rundt på gulvet.

Nej, det handler ikke om Lollike. Men ”En fortælling om blindhed” er en ægte Christian Lollike-forestilling. Normalt kan vi ikke se kriserne for bare problemer. Men han ser og iscenesætter dem uden at gøre dem banale. Vi kommer altid et spadestik dybere, når der står Lollike på plakaten.

Forestillingen er en samproduktion mellem Aarhus Teater, Sort/Hvid og Teater Momentum og spiller i Aarhus, Odense og København til den 21. november 2020.

Efter roman af: José Saramago | Bearbejdelse og dramatisering: Christian Lollike og Sigrid Johannesen | Iscenesættelse: Christian Lollike | Medvirkende: Simon Mathew | Scenografi: Nathalie Mellbye | Lyddesign: Asger Kudahl | Lysdesign: Balder Nørskov | Produceret af: Aarhus Teater, Sort/Hvid og Teater Momentum

Del med dit netværk