Sanserne sitrer i Lollikes "En fortælling om blindhed"

Vi ser ikke forestillingen ”En fortælling om blindhed”. Vi hører den i hovedtelefonerne, mens vi mærker angsten brede sig i kroppen.

Kender du det, at du lige har lagt dig godt til rette i teatret? På Studio-scenen i Aarhus Teaters kælder oplever vi forestillingen ”En fortælling om blindhed” liggende på hver sin feltseng. Med matterede briller, hovedtelefoner og mundbind på.

Det er den portugisiske nobelprismodtager José Saramagos roman fra 1995, der er blevet omskabt til en teaterforestilling af Sigrid Johannesen og Christian Lollike. Iscenesættelsen er af samme Lollike.

Ja, dén Lollike. Ham med Breivik-manifestet og zombieforestillingen og spastikeren, der blev bollet i et skudhul i hovedet. Ham med et splinternyt og nu kommunalt nedskæringsramt teater i Kødbyen. Ham med både Teaterpokalen og Reumert-statuetter på trofæhylden.

Men det her handler ikke om ham. Det handler om os.