Hvad skal vi egentlig med musicalen “Evita”?

De synger godt, spiller godt og danser godt på , men “Evita” er stadig bedst musikalsk og knapt så interessant som historie.

★★★★☆☆

I musicalen “Evita” følger vi argentinske Eva Duarte – senere Eva Perón – der voksede op i fattigdom, men som i kraft af sin indflydelse som blandt andet visesanger, radiovært og præsidentfrue fik det argentinske folks sympati og opbakning. Hun kæmpede for demokrati og bedre vilkår for de dårligst stillede, sagde støtterne, mens modstanderne kritiserede hendes metoder til at komme til magten og den måde, hun brugte magten på.

Det er ikke en af denne anmelders favoritmusicals, som har fisket op af Andrew Lloyd Webbers skatkiste. “Evita” er musikalsk aldeles vellydende, og flere gode hits som “Buenos Aires”, “Another Suitcase In Another Hall” og “Don't Cry For Me Argentina” kommer herfra. Men Tim Rice' manuskript er – trods baseret på virkelige personer og hændelser – vanvittigt uinteressant og temmelig kluntet skrevet. Og trods dygtige Kenneth Thordals forsøg på at få bare en smule lyrik ind i den danske oversættelse, så er den stadig flad og uspændende i sit ordvalg, og ikke mindst er den en mislykket skildring af Eva Perón og hendes historie.

Som blandt andre kritikeren Michael Billington også påpegede i sin anmeldelse i The Guardian efter premieren i London i 1978, så er manuskriptet fuldstændig uden stillingtagen til hovedpersonen, ligesom vi slet ikke får et portræt af hende, der er tydeligt nok til, at vi selv kan tage stilling.

Som teaterproduktion er “Evita” dog interessant, fordi den med argentinsk musik- og tangokultur som drivkraft er helt enestående stemningsfuld i musikken og dansen. Begge dele forløses glimrende i Aarhus Teaters produktion af henholdsvis det svulstigt og skarpt spillende orkester under ledelse af og de medvirkende dansere fra . Det latinamerikanske temperament skinner virkelig igennem.

Derudover består de musikalske arrangementer af en lang række betagende korsatser og solopartier, som både ensemblet og solisterne udfører udmærket. Særligt imponerende vokalt er i titelrollen, hvor hun både klarer det høje tempo og selvsikkerheden i “Buenos Aires” og sårbarheden i balladerne. Også må fremhæves i den lille rolle som Juan Peróns elskerinde, der har sangen “Another Suitcase In Another Hall”, hvilken hun fremfører og fortolker formidabelt.

Den store gevinst i denne opsætning er i rollen som Che. Lige så fræk og kynisk, som vi har set ham i eksempelvis “A Clockwork Orange” (Aarhus Teater, 2021), er han også her, og det fungerer storartet i den kritiske fortællerrolle, der hele vejen igennem forestillingen fungerer som en kontrast til den folkelige opbakning til deres Evita. Det tilfører musicalen en spænding, som normalt ikke er der.

Men ellers synes instruktør ikke at have kunnet løse de udfordringer, som musicalen er født med. Stemningerne hvirvler rundt imellem scenerne, historien bliver indimellem som et historisk resume, og Eva Perón er stadig skildret relativt utydeligt. Der er temaer som magt, feminisme, kærlighed og sygdom i spil, men det hele berøres for sporadisk og overfladisk. Så “Evita” var og er stadig en musical, der ikke rigtig handler om noget.

Men overvælder os indimellem med sit lysdesign, der fylder hele salen og endda inddrager os som statister i forestillingen, mens scenografien af er stemningsfuld og tidssvarende. Og er man modsat denne anmelder i forvejen fan af “Evita”, ja, så går man heller ikke galt i byen med Aarhus Teaters opsætning, hvor både skuespil, sang, dans og musik udføres aldeles glimrende.

Musicalen spiller i Aarhus til den 17. juni 2023.


Musik: Andrew Lloyd Webber | Tekst: Tim Rice | Oversættelse: Original iscenesættelse: Harold Prince | Instruktion: Kapelmester: | Medvirkende: , , , , , , , , , , , , , , , , og | Koreografi: Scenografi og kostumedesign: Lysdesign: Lyddesign: | Produceret af: I samarbejde med

Del med dit netværk