ANMELDELSE: Frøken Nitouche, Folketeatret Turné

er på turné med den klassiske operette “Frøken Nitouche” med et opfrisket look og en underholdende tekstbearbejdning.

★★★★★☆

For mange er “Frøken Nitouche” et nostalgisk gensyn med klosterorganisten Célestin, som samtidig er operettekomponisten Floridor, spillet i filmatiseringen fra 1963 af Dirch Passer. Den dengang 24-årige spillede titelrollen, og i dag er hun tilbage i “Frøken Nitouche” – men denne gang som den ældre klosterpriorinde. Forestillingen er en ny bearbejdning af den oprindelige vaudeville-operette af Henri Meilhac og Albert Millaud fra 1883 med musik af Hervé. I denne version er det med tekstbearbejdning af revyforfatterduoen Vase & Fuglsang, og musikken er arrangeret af kapelmester .

Det er således stærke revykræfter, der sammen med instruktør står bag Folketeatrets opsætning af “Frøken Nitouche”, som lige nu er på turné rundt i landet. Og forestillingen bærer i høj grad præg af revy. I rollen som Célestin er på fuldstændig slap line, og med vrøvlende replikker og slapstick-komiske bevægelser, samt en snert af barnlig følsomhed, får han rollen fyldt fint og underholdende ud. I titelrollen som klostereleven Denise ‘Nitouche' de Flavigny er vidunderligt levende og betagende, og hun leverer en selvstændig karakterisering af rollen, som ikke læner sig unødigt op ad ' i filmatiseringen.

Lone Hertz og Karin Nordly-Holst Foto: Thomas Petri
og
Foto: Thomas Petri

Forestillingen ønsker i det hele taget at være en bearbejdning af den originale operette, uagtet hvad filmatiseringen fra 1963 har sat sig af spor i danskernes bevidsthed. Alle roller har deres originale, franske navne (hvor filmens navne er ‘oversatte' til dansk), og talen om hovedbyen Paris og den lille provinsby Pont d'Arcy giver levende billeder af franske landskaber. Teksterne er uhøjtideligt moderniseret, og visse sange er skrevet helt om. Og selvom forestillingen næsten insisterende tromler hen over de øjeblikke, som vi af ren nostalgi fra filmen ønsker at dvæle ved, så har denne version alligevel en opmærksomhed på, at vi kender Nitouche bedre fra filmen end fra scenen. Det bliver eksempelvis et ganske rørende øjeblik, da nu som priorinde synger visen om Sainte Nitouche, som også hørte til ' rolle i filmen. Det giver kuldegysninger i salen, og stemningen får lov at blive stående et øjeblik.

og , som spiller henholdsvis teaterdirektøren og husarmajoren, leverer stærke og rutinerede præstationer – både i deres skuespil på scenen og deres komiske timing, men i særdeleshed også vokalt. Især vokalt oplever vi også en veloplagt i rollen som den unge løjtnant, som frøken Denise forelsker sig i. Disse roller og ensemblet skaber et fundament til forestillingen, som er uhyre stærkt, så man ude i det ganske land kun kan elske holdet bag Folketeatrets “Frøken Nitouche”.

Men størst af dem alle er . Som operettens prima donna, samt i en undselig rolle som priorindens assistent, er hun skarp både komisk og skuespilteknisk. Men vigtigst af alt pryder hun forestillingen vokalt – både som solist og i korarrangementerne – med sin kraftfulde sopran, og hun bidrager således med ensemblets absolut stærkeste vokal.

Forestillingens visuelle univers er muntert og levende, og iscenesættelsen er komisk, frimodig og moderne. Der er altså tale om en ægte perle, gjort af lige dele revy, varieté, operette og farce. Salen bobler af både latter og nostalgi. Sådan må et moderne syngespil skulle være!

er på turné med “Frøken Nitouche” ind til den 4. december 2016.


Manuskript: Meilhac og Millaud | Bearbejdelse: Vase & Fuglsang | Instruktion: Kapelmester og arrangør: | Medvirkende: , , , , , , , , , , , og | Koreografi og staging: | Scenografi: Kostumier:

Del dette med dit netværk