På Katapult i Aarhus er der i disse dage besøg af et gæstespil fra Alias Teaterproduktion. Professionel ungdomsforestilling for unge og deres voksne.
★★★★★☆
Sikke en lammer til ungdommen – og til voksendommen! Hvem er vi, når vi er os selv? Det er vel et sprøgsmål, som aldrig bliver besvaret. Det forfølger os igennem puberteten, hvor det frustrerer os, men efterhånden som livet går, lærer vi måske at leve uden svaret. Skulle vi glemme at spørge os selv, så minder forestillingen “Fucking fattig” os om, hvad vi er, når vi kun er materielle skabninger. Når vi bare trækker vejret for at købe ting og for at være alt det, som vi omgiver os med. Måske for at undgå at se på det inden under mærkevarerne.
For Julie Maj Jakobsen, der er dramatikeren bag ordene, har skrevet sig ind i ungdommens forvirrede hoveder og forvandler uden at tøve de overdramatiseringer, der for nogle er det mest naturlige i verden, til virkelighed på scenen. En højt pulserende historiesammenfletning af to fortabte, pubertære unge, der lever i og af genstande. To unge, hvis forældre taber småkagerne – pengene og hjemmet, forstås – og dermed river gulvtæppet væk under deres vaklende børn. Forældre, der ikke ser dem. Venner, der ikke ser dem. Men pludselig begynder de at se hinanden.
Det hele lugter lidt af kliché-slutning, og den kommer selvfølgelig også. Men det udføres ganske smagfuldt på trods af det halogene lysshow og det slidte guldpapir på gulvet. Og Rasmus Seebach i højtalerne. Igen uden anstrøg af leflen for det unge publikum, men nærmere en anerkendelse af den verden, de vakler rundt i.
På scenen okser Anne Gry Henningsen og Christian Hetland ind og ud af roller, de danser i super slow, og de formulerer forventninger, forundringer og forulempelser helt ind i det sorteste i øjnene. De spiller både kropsligt og nært lige foran os. Og de har endda overskud til at byde os velkommen i teatret og ønske os god fornøjelse. De to er guld værd!
Foto: Pressebillede, aliasteaterproduktion.dk
Identitetskrisen er grundstoffet i ungdomsforestillingerne, og hvad det angår, bringer “Fucking fattig” ikke noget nyt til verden, men den behandler emnet i et intenst og respektfuldt teatermiljø og med et dramaturgisk forløb, der er både velklingende og tilpas utilpasset. Det er fantastisk med en forestilling, der bare rammer plet, selvom det er klichéfyldt og til tider rigeligt digterisk.
For hvor det meste af dramaet synes temmeligt realistisk, så ryger realismen en anelse ud i rabatten, da vi når til scenen med selvmordet. Jo, vist er der unge, der når så langt ud i deres frustrationer, at de overvejer at gøre en ende på det hele. Men jeg holder nu på, at det hører til sjældenhederne, at to unge fra samme sjællandske skole tilfældigvis møder hinanden på en motorvejsbro i Sønderjylland, hvor de er i færd med at springe ud, og hvor de i stedet for at dø, måske bliver forelskede. På den anden side oser det af selvironi, og så er det helt okay! Nærmest charmerende.
Her har vi en ungdomsforestilling, som tør tage fat i ungdommen, være ironisk over for ungdommen og være på bølgelængde med ungdommen. En ungdomsforestillingen, som bør være voksenpensum for ungdommens forældre. Forestillingen er på turné og spiller kun på Katapult den 3. og 4. marts 2014.
Medvirkende: Christian Hetland og Anne Gry Henningsen | Instruktør: Petrea Søe | Dramatiker: Julie Maj Jakobsen | Scenograf: Lisbeth Burian | Lysdesigner: Raphael Solholm | Producent: Alias Teaterproduktion
Del med dit netværk
