“Grænsen” er aktuel politisk gadeteater fra Dansk Rakkerpak

underholder med karikeret og lettilgængelig komik, men gadeteaterforestillingen “Grænsen” har også et klart politisk budskab.

★★★☆☆☆

Det er åbenlyst, at verdenskortets landegrænser ikke kun er geografiske skillelinjer, men også er ladet med stor politisk, kulturel og symbolsk værdi. Og i disse år – særligt i de seneste måneder – synes Europas grænser at blive trukket endnu hårdere op, end de har været længe: Vores territoriale linjer bliver trykprøvet, vores internationale medlemsskaber bliver revurderet, og vores værdipolitiske standpunkter bliver pudset op.

Med gadeteaterforestillingen “Grænsen” fortæller historien om en grænsepost i et (relativt) fiktivt land, hvor friheden gradvist indskrænkes i takt med, at nationen bliver mere og mere magtfuld. Befolkningen uniformeres – både hvad angår beklædning og tankegang. Og grænsebommen holder ikke kun fremmede og flygtninge ude, men den bliver også et udtryk for, hvordan nationen som system prioriteres højere end det humanistiske individ.

For i “Grænsen” er det vores medaljedekorerede grænsevagts egne gamle venner, som han tvinges til at afvise. Han får sine ordrer og regler udstukket direkte fra regeringen i form af en højtaler, der er fastmonteret på et højt metalhegn, og samtidig vejer fanen stolt og respektindgydende ved siden af grænsekontoret.

Til sidst modsætter vagten sig systemet og lader bommen gå op. Endelig kan vennerne forenes igen, og de fælles kampråb, den gode kaffe, de lækre småkager og den frie presse kan nydes på begge sider af grænsen. Og som det jo er med magtfulde systemer, så er de intet værd uden mennesker, der følger dem. Derfor bliver vagtens opgør med reglerne også bureaukratiets død.

Grænsen - Dansk Rakkerpak
Foto: Søren K. Kløft

Trods de tydelige budskaber og den umiskendelige kritik, der ligger i forestillingen, så er der tale om aldeles morsomt og tilgængeligt teater. Forestillingen er nonverbal, og de fire kartakterer har både klovnede og karikerede træk, ligesom de flere gange dyrker de fysiske gags, der kendetegner blandt andet commedia dell'arte. Derfor trækker forestillingen tråde til 1970'ernes politiske og aktivistiske gadeteater.

De fire medvirkende skuespillere er sprællevende i deres løjerlige karakterer, som de også synes at trives i. Det bliver også temmelig 2-dimensionelt, hvilket i et vist omfang hører til genren, men de tegneserieagtigt flade karakterer synes at virke hos det uformelle gadeteaterpublikum, der er ganske underholdt.

Men forestillingen fortaber sig indimellem i scener, der formentlig er improviseret frem og desværre aldrig siden er blevet rationaliseret væk igen. For det virker flere gange som om, at handlingen slår en kolbøtte for at få den samme pointe med igen på en anden måde. På dét punkt savner vi en opstramning.

Ellers er “Grænsen” en velfungerende gadeteaterforestilling med noget på hjerte og en komisk umiddelbarhed, der virker ganske godt hos både børn og voksne. Og den er måske mere aktuel nu, end man havde forestillet sig hos , da idéen opstod.

Forestillingen spiller i København til den 3. juli 2022 og derefter på turné til og med september 2022.


Iscenesættelse: | Medvirkende: Claudio Levati, Cristina Aguirre, og Scenografi: Komponist: Claudio Levati | Orkestrator: Kostumer:  | Produceret af:

Del med dit netværk