“Heidi” er en uklar og tam iscenesættelse af en lillesøsters private klump i halsen over sin storesøsters alt for tidlige død.
★★☆☆☆☆
Forestillingen “Heidi” på Katapult handler om Spies’ morgenbolledame Heidi. Og om hendes søster Anika. Og om Simon Spies. Og om et ustabilt barndomshjem. Og om Aids, sex og misbrug. Og det hele er bundet sammen af ét spørgsmål fra skuespilleren og søsteren Anika Barkan: “Hvem er skyld i min søsters død?”
For idékvinden bag forestillingen er lillesøster til pigen Heidi, der som 15-årig i 1977 blev ansat som piccoline og morgenbolledame hos Simon Spies. Heidi døde som 25-årig af Aids. Og nu har søsteren Anika skabt en forestilling, der forsøger at placere skylden for Heidis tidlige død. Ikke kun på Simon Spies, men også på deres mor, på Danmark i starten af 80’erne og en lille smule på Heidi selv.
Skuespillerne bliver præsenteret som skuespillere, der af Anika er ansat til at skildre den dokumentariske forestilling om Heidi. Anika er selv på scenen som både søster og skuespiller, hvilket går i tråd med forestillingens ønske om at kalde sig ‘virkelighedsteater’ eller ‘dokuteater’. Men søsterens egne aktier i forestillingen er ikke tydelige, og objektiviteten er for længst gået tabt. Og når søsteren ikke blot er søster, men også skuespiller og ejer af produktionsselskabet bag forestillingen, kan man også sætte spørgsmålstegn ved bevæggrunden for forestillingens tilblivelse. Hvorfor kommer den lige nu, hvor spillefilmen “Spies og Glistrup” netop har været på lærredet? Og hvorfor fylder Simon Spies så meget i en forestilling, der strækker sig over 10 år, hvor Heidi og Spies’ forhold kun varede de to-tre første af årene? Det er uklart, hvem der er forestillingens hovedrolle, og det er uklart, hvis fortælling der skildres. Heidis eller Anikas? Forestillingens vinkel er således sløret, og dermed bliver formålet med forestillingen både upræcis og vag.
Selvfølgelig er problematikken både interessant og relevant. For hvad var det, der gjorde, at en 15-årig pige endte i et misbrugermiljø, der til sidst var medvirkende til at koste hende livet? Det er noget, vi også i dag bør undersøge. Men forestillingen stiller kun de åbenlyse spørgsmål, som man som lillesøster naturligvis vil stille sig selv. Den dykker ikke ned i materien på det, der foregår inde i Heidi, mens det hele står på. Og det var ellers et sted, vi i virkeligheden kunne lære noget om os selv.
Foto: Karoline Lieberkind
I forestillingen spilles Heidi af skuespillereleven Sara Hjort Ditlevsen fra Skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater, og Simon Spies spilles af skuespiller Olaf Højgaard. Sara Hjorts fysiske spil er i både beruselse og ydmygelse ekstremt facetteret, og Olaf Højgaard spiller en yderst troværdig efterligning af Spies udelukkende ved hjælp af sin stemmeføring og sin komiske alsidighed. Forestillingens største kunstneriske oplevelser kommer fra disse to, og det er dem, der gør forestillingen underholdende hele vejen igennem.
Forestillingen er produceret af CoreAct og har tidligere spillet på Teater Grob i København. “Heidi” spiller på Katapult i Aarhus ind til den 31. maj 2014.
Idé og produktion: CoreAct v/ Anika Barkan og Helene Kvint | Medvirkende: Sara Hjort Ditlevsen, Olaf Højgaard, Anika Barkan og Helene Kvint | Dramatiker: Gritt Uldall-Jessen | Iscenesættelse: Line Paulsen | Scenografi: Nathalie Mellbye | Komponist: Søren Siegumfeldt | Lysdesign: Edward Lloyd Pierce
Del med dit netværk
