ANMELDELSE: Himmelvendt, DDSKS og Aarhus Teater

“Himmelvendt” er som “Beverly Hills” på bondegårdsferie

I afgangsforestillingen “Himmelvendt” af får de fem denim-klædte skuespilstuderende formidlet komplekse, ungdommelige følelser.

★★★★☆☆

Skuespillinjen på Aarhus præsenterer sine fem afgangsstuderende med forestillingen “Himmelvendt” på . Forestillingen er skrevet af dramatiker , der tidligere har gjort sig bemærket med især de socialrealistiske lokalfortællinger “Alle mulige ting til salg” og “Revolution i kommunen” på .

Endnu en gang vender han blikket imod et lokalmiljø, der byder på højspændt drama og lav puls på samme tid. Her er det fem unge mennesker i en landsby, vi møder, hvor en Massey Ferguson, et par køer og den årlige byfest spiller centrale roller omkring de ungdommelige følelser og konflikter. Og de medvirkende, der alle er iklædt sommerlige denim-outfits, får straks solen til at skinne over de grønne marker. Vi kan næsten dufte landlivet.

Himmelvendt - DDSKS og Aarhus Teater
og . Foto: Rumle Skafte

“Himmelvendt” er som en ungdomsserie a la “Beverly Hills 90210”, hvor vi beskæftiger os med overgangen fra ung til voksen. Følelserne sprudler som i en sæbeopera, men livets alvor begynder også at vise sig i form af børn, bedsteforældres dødsfald, voksent arbejde og ejendomshandel. Samtidig har dyrket den ungdommelige sociolekt og former ekvilibristisk replikker som “man skulle tro, at solen har kastet op ud over mit liv”.

De fem karakterer har indbyrdes relationer – nogle er søskende, nogle er barndomsvenner, og nogle er forelskede i hinanden – og de spiller alle hovedroller i historien ligesom personerne i en kollektivroman. De har hver især deres momenter i forestillingen, hvor deres fortællinger foldes ud med passende monologer. Og til en afgangsforestilling er det selvfølgelig et plus, at alle skuespillerne har lige meget at arbejde med.

Himmelvendt - DDSKS og Aarhus Teater
, , , og . Foto: Rumle Skafte

Desværre er den meget ligeligt fordelte replikmængde også et lidt for åbenlyst format-valg, som vi har svært ved at abstrahere fra. Nogle mindre væsentlige scener har tilsyneladende overlevet for balancens skyld, mens vi ikke rigtig kommer til bunds i de elementer, der virker bedst.

Til gengæld får de fem afgangsstuderende fint formidlet hver deres karakterer. I begyndelsen er det en smule famlende, men efterhånden som karakterernes nuancer bliver tydeligere, synes skuespillerne også at blive mere komfortable i deres roller. Efterhånden går Line Paulsens personinstruktioner og de medvirkendes tekniske arbejde op i en højere enhed, og som publikum boltrer vi os i både romantik og humor, ligesom en enkelt tåre også presser sig på.

Himmelvendt - DDSKS og Aarhus Teater
Foto: Rumle Skafte

Hvorfor scenografen ville have de medvirkende op at gå på et tomt lærred, som de medvirkende tegner og sjasker med vand på igennem forestillingen og fremarbejder et unikt akvarelmaleri, forstår denne anmelder ikke rigtigt den dybere mening med. Men bruger det fint i sin iscenesættelse til at variere talescenerne med fysik, og rent visuelt er det også vældig betagende at betragte.

Alt i alt er “Himmelvendt” en vellykket afgangsforestilling, der taler til et ungt publikum i begyndelsen af voksenlivet, og hvor de medvirkende i høj grad lykkes med at formidle deres karakterers komplekse følelsesliv. Denne anmelder ser derfor frem til at følge deres videre færd på de danske teaterscener.

Forestillingen spiller på til den 14. maj 2022 og derefter på i København til den 1. juni 2022.


Dramatiker: | Iscenesættelse: Medvirkende: , , , og | Scenografi og kostumedesign: | Lysdesign: | Lyddesign og musik: Toft | Produceret af: og

Del med dit netværk