ANMELDELSE: Huxi Bach : Ind til benet, Musikhuset Aarhus

Nyt, satirisk comedyshow fra – onemanshowet “Ind til benet” er på turné med sange, jokes og verbale øretæver til og om det danske demokrati.

★★★★★☆

er journalist og satiriker, måske mest kendt for sine medværtsskaber i radioprogrammerne med Karen Thisted og tv-programmerne med . I dette comedyshow ser vi ham som one-man-band og komiker, og “Ind til benet” er ligesom hans tidligere onemanshows både musikalsk og underholdende.

I et intimt og uprætentiøst show kommer publikum omkring nogle af regeringens ministre, tys-tys-kilden og ‘ugebladsgribben’ Henrik Qvortrup, journalistikkens og ikke mindst tidligere Cavlingpris-modtager Jeppe Juhls journalistiske deroute, samt det komiske skisma Donald Trump.

har – bevidst eller ubevidst – nogle markante træk i sin performance, som giver associationer til andre danske komikere og entertainere. Eksempelvis ser vi mange af Finn Nørbygaards kvaliteter i Huxi Bachs stage-persona, ligesom også hans jyske og underspillede stil har taletekniske træk, som minder om Nørbygaards. Ligeledes læner materialet sig op ad Jonatan Spangs på monologsiden og Niels Hausgaards på sangtekstsiden.

Og uagtet hvad publikum ellers kunne mene om disse tre inspirationskilder, så er de nogle af de bedste til lige netop dét, som også viser evner for i “Ind til benet”. Der er nemlig så langt fra tale om plagiat eller uopfindsomhed; er sig selv, og hans personlighed slår fuldstændigt igennem. Han er en journalist, der har ‘funny bones’, og som kan sammenlignes med nogle af de bedste i Danmark.

Huxi Bach - Ind til benet

Showet som helhed savner dog noget – nå ja, helhed. Denne anmelder har eksempelvis ikke fattet showets titel “Ind til benet”, eller hvorfor scenografien skulle domineres af et kabel, der er trukket ud af en stikkontakt. Hele dét univers ligner mere en arbejdstitel og en markedsføringskampagne, der har taget overhånd, før showet er skrevet. Showet mangler koncept og dramaturgisk forståelse. Og så kunne en dramaturg eller instruktør måske endda have slebet et par knaster af planken – 2,5 time er lige i den lange ende af, hvad et comedyshow af denne karakter kan bære.

Materialets satiriske kvalitet er høj, men Huxi Bachs målsætning til næste onemanshow må være at øge frekvensen af og uforudsigeligheden i sine jokes’ punchlines. Og derforuden enten at holde sig til et tema, der går igen i både plakat, scenografi og materialer, eller at holde sig helt fra det. Alt andet lige er “Ind til benet” et show, der fungerer på mange niveauer, og som evner at tale til et bredt publikum og samtidig have noget på hjerte.

“Ind til benet” er på turné til begyndelsen af februar 2018 – herunder også med ekstra shows i blandt andet den 17. november 2017 og 9. januar 2018.


Af og med:

Del med dit netværk