ANMELDELSE: Inden vi dør synger vi en sang, Teatret ved Sorte Hest

En ærlig og selvironisk kabaret om at blive gammel

hylder ikke alderdommen, men sender kærlige hilsner til det levede liv i kabaretten ”Inden vi dør synger vi en sang”.

★★★★★☆

“Bestemmer man selv sin alderdom?” spørger ud mod publikum i alderdomskabaretten ”Inden vi dør synger vi en sang”. Et par stykker blandt publikum svarer småbittert nej til det ellers retoriske spørgsmål. Men 82-årige er ikke sådan at slå ud; hun ranker sin i forvejen smukke kropsholdning og siger, at hun altid holder ryggen strakt. Efter et par sekunder lader hun overkroppen synke sammen med ordene: “Når jeg husker det.”

Således er tonen i kabaretten uforfængelig og selvironisk, samt uhyre veltimet af såvel som hendes to ”unge” medspillere, og , der begge er i 50'erne. Alle tre bidrager – foruden med stærke og sjælfulde sangstemmer – med historier, der (tilsyneladende) er personlige anekdoter. Og de kredser både om barndommen, ungdommen og de begyndende skavanker.

er på alle måder betagende på en scene. Hun er smuk uden at være yndig. Hun har pondus uden at være bastant. Når hun smyger sig hen ad stolene som i en argentinsk tango, så er hun sexet uden at være vulgær. Og derfor: Når hun får en nærmest eksplosiv hedetur, der synes at være summen af 5 års overgangsalder, så er det faktisk også aldeles charmerende – på en temmelig voldsom måde altså.

Og den storsvedende , der denne aften er særligt udfordret på Københavns måske varmeste scene, formår alligevel smilende at udføre en højenergisk musical-koreografi med jazz-hands, mens han synger for fuld smæk. Lige så overskudsagtig er han, når han på fineste sketch-manér viser os, hvordan man tager sine strømper anderledes på, når man er kommet lidt op i årene.

Det hele er bundet sammen af vidunderlige bidder fra kendte sange, som heldigvis smyger sig uden om klichéerne. Her går PH, Lukas Graham, John Mogensen, B.S. Ingemann og TV-2 hånd i hånd i et musikalsk univers, der er lækkert ”jazzet op” af pianisten , som også byder på blærede solostykker.

Instruktør har formået at iscenesætte en skøn og varieret kabaret, der både stilmæssigt, komisk og musikalsk er aldeles gennemført. Teksterne har hele holdet stået for, og de er ligeledes velvalgte og kløgtigt sammensatte. Der er plads til både beretninger om metoo i filmbranchen, overgreb og sygdomsforløb, samt underholdende monologer om at genkende sine forældre i sit eget spejlbillede og at spise piller af enhver slags – også de dér, der er gode for hukommelsen.

Det skønne ved ”Inden vi dør synger vi en sang” er, at den ikke prøver at forherlige alderdommen. Her skal man ikke gå hen for at genfinde glæden ved den krumme ryg og de tidsinddelte pilleæsker. Dét, man i stedet får, er en kærlig hilsen til erfaringerne og minderne, samt et velment puf i ryggen til dem, der er gået i stå. For som de synger til allersidst: “I morgen er der atter en dag.”

Forestillingen spiller på i København til den 11. september 2022.


Manuskript: Holdet | Sangtekster og musik: Diverse kunstnere | Iscenesættelse: | Musikalske arrangementer:  | Medvirkende: , , og | Lysdesign: Produceret af:

Del med dit netværk

Støt mortenhede.dk

Hvis du sætter pris på mine anmeldelser og gerne vil støtte mit arbejde, så kan du overføre en donation via MobilePay. På forhånd tak for dit bidrag! ♡

Klik på knappen herover, eller indtast koden direkte i MobilePay-appen:
9610GW