Virkeligheder mødes i Mungo Parks musical “Ingenmandsland”

Der er både rumvæsner og astronauter med i musikforestillingen ”Ingenmandsland” på Mungo Park, der indvier deres nye scene med ufo-musical.

★★★★☆☆

Der dufter nyt i den store teatersal i Allerød, hvor Mungo Park forleden indviede udvidelsen med deltagelse af blandt andre den nye kulturminister. Og åbningsforestillingen ”Ingenmandsland” byder på både ufo-konspirationer, far-søn-relationer, spirende kærlighed og populærmusik.

De kalder det en ”Mungo-musical”, men der er væsentlig mere Mungo end musical over projektet. For selvom musikken, der rummer danske slagere af blandt andre Gnags, Medina, Thomas Helmig og Anne Dorte Michelsen, umiddelbart lægger op til et pop-potpurri, så er de musikalske arrangementer af Ingvild Skandsen kun sjældent nogle, som man kan klappe i takt til. Og fraværet af koreografier og fremtrædende vokalpræstationer emmer heller ikke ligefrem af musical i klassisk forstand.

Til gengæld mærker vi tydeligt teaterdirektør Anna Malzers kunstneriske – og politiske – ambitioner for Mungo Park: Der er nyskrevet dramatik, kønsmæssig balance i det kreative team samt rummelighed og ”multikulti” på scenen såvel som i forestillingens temaer. Musicalen antyder altså ikke et retningsskifte for det moderne egnsteater i Allerød, men lægger sig tværtimod fint i forlængelse af projekter som deres fake news-forestilling ”Spejlmanden” og klimakradseren ”At lære at dø”.

“Ligemeget hvem du er – ligemeget hvor du er – så velkommen her,” lyder de første linjer i forestillingen. Ikke desto mindre er omdrejningspunktet i forestillingen, hvordan forskellige virkelighedsopfattelser skaber alt andet end sammenhold. Vi møder eksempelvis den udstødte eneboer, der har mistet alt, fordi han holder fast i den sandhed, der er hans.

Rollerne spilles og synges af et lille ensemble på fire skuespillere med Alexander Meyah Larsen i hovedrollen som Orhan, en nyuddannet ingeniør med sin lyseblå skjorte sirligt stoppet ned i bukserne, der efter sin fars pludselige død opsøger ufo-miljøet for at forstå, hvem han var. Alexander Mayah Larsen formidler flot det kejtede og let stereotypt nørdede i denne indadvendte fyr, hvor der under den usikre og sammensunkne facade gemmer sig både gnistrende forelskelse og kompromisløs videbegærlighed.

Henrik Prip er betagende intens som den konspirerende eneboer Finn Heino, der først er skræmmende afvisende, men snart tager Orhan til sig som en søn, indtil Orhan tager afsted, og Heino igen er alene med sine Venus-boere. Det lune møder det sorgfulde i Prips gestaltning af dén karakter. Derudover udfylder Laura Kjær Jensen og Søren Birch Plum udmærket rollerne som henholdsvis paranormal-podcasteren Lily, som Orhan forelsker sig i, og Orhans halvstorebror, den evigt tvivlende avantgardekunstner Albert.

Æstetikken byder på både LED-lys og savannegræs, mens astronauter og aliens spiller på trommer og guitar i kulisserne. Det bliver noget værre rod, som ikke rigtigt gavner forestillingen. Det samme gælder det lille bagtæppe med køkkenprint, som skuespillerne selv hænger op, når de er hjemme hos Orhan og Albert. Kønt er det ikke, og det er tilmed temmelig upraktisk, når det uheldigvis falder ned midt i replikkerne.

Samtidig kan man altså ærgre sig en smule over, at Mungo Park åbner sin nye, moderne scene med en forestilling, der kræver så lidt af rummet og for så vidt kunne være spillet hvor som helst. Var dette ikke en lejlighed til at spille med sine nyvundne, scenetekniske muskler?

“Ingenmandsland” spiller på Mungo Park i Allerød til den 21. januar 2023.

Dramatiker: Nanna Plechinger Tüchsen | Iscenesættelse: Anna Malzer | Medvirkende: Alexander Mayah Larsen, Laura Kjær Jensen, Henrik Prip og Søren Birch Plum | Scenografi og kostumedesign: Frederikke Dalum | Lysdesign: Mads Lindegaard | Lyddesign: Emil Bøll | Musikalske arrangementer: Ingvild Skandsen | Produceret af: Mungo Park